Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
43101
Sted- og lokalitetsnummer
220108-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 25/10 1933, Otto Friedrichsen. Dyssekammer, 2 m langt i N-S, 0,60-0,70 m bredt, 0,75 m jordfrit. Sat af 2 sidesten i hver langside. Ingen endesten, men en del mindre sten afgrænser kamret mod N. En dæksten, noget afsprængt, hviler over kamret. Jordhøjningen 0,40 x 7 m, 1 randsten mod NØ. I skov.

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Ødelagt. Jordhøjen har haft en Diameter af omtr. 6 m. Den er nu næsten fuldstændig jævnet. Alle Dyssens Randsten undtagen 1 mod NØ. er fjærnede. Kamret, der har haft Længderetning omtr. N-S er delvis splittet. I den østre Side findes 2 Sten paa Plads. Den nordre er 0,85 m. x 0,45 m. og 0,45 m. h. over den omgivende Jord. Den søndre er 0,60 x 0,50 m. og 0,60 m. h. over den omgivende Jord. Den gaar ret dybt i Jorden. Resten af Kamret er opbrudt. Mod SØ ligger en kløvet Sten 1,10 x 0,50 m. og indtil 0,50 m. tyk. 0,90 m. fra den ligger en anden kløvet Sten 1,15 m x 0,60 m og indtil 0,50 m. t. Disse 2 Sten er sikkert Rester af Kamret og ligger nu ca 1 m. V for de 2 østre Sten. Tæt op til den nordøstre Sidesten delvis skjult i Jorden og i nedfaldet Løv ligger en meget stor, fladagtig Sten. Sikkert er det den afvæltede Overligger. Dens L. er 1,55 m. Bredde paa Midten er 1,05 m. Tykkelsen, som ikke nøjagtigt kan angives er omkr. 0,50 m. Den bevarede Randsten er 0,60 x 0,40 m. og rager 0,25 m op over Jorden. De øvrige Sten blev anvendt som Grundsten til et Hus.
1933
Uspecificeret aktivitet - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1933
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFredet 1933.
1937
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKamret restaureret 1937 v. J. Raklev. J.Nr. 44/37.
1937
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 2 m langt i n-s, 0.60 - 0.70 m bredt, 0.75 m jordfrit. Sat af 2 sidesten i hver langside. Ingen endesten, men en del mindre sten afgrænser kamret mod nord. En dæksten, noget afsprængt, hviler over kamret. Jordhøjningen 0.40 x 7 m. 1 randsten mod nø. I skov.
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKammeret næsten helt tilgroet med hindbærkrat o.a., så det er vanskeligt at få øje på. Randstenen overgroet med mos m.m. Rydning bør foretages. Bevoksning: Krat. Omgivelser: Skov. Foto: S/H 05.07 fra NØ og 05.08 fra SØ. F 05.07 og 08 fra NØ.
1990
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links