Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33264
Sted- og lokalitetsnummer
020604-18
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3326-3, 4. Tingl.: 16/6 1926, gdr. Chr. Nielsen, "Skovfogedstedet", Hvalsø. Jættestue i høj, 2 x 15 m; kamret 4,60 x 1,50 m, af 10 bæ- resten og 2 dæksten, hvoraf 1 nedskredet; gang af 9 bæresten. Sydøstlig i højen rester af et kammer, 3 bæresten, et stykke af en dæksten og 1 gangsten.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØ for foregaaende. paa flad, men høitliggende Mark findes en lav Høi, 4-5 ' h, bevoxet med Krat. Paa Midten ligger en Jættestue, c. 16' l. c. 7' br. med Retning Ø-V, dannet af 3 anselige Sidesten mod N, af 4 Sten mod S (2 paa hver Side af Indgangen), mod V er Gravkammeret afsluttet med 2 Sidesten, der støde sammen i en Vinkel, mod Ø har Afslutningen sandsynligvis været dannet paa samme maade, men her er den ene af Endestenene borttaget. Jættestuen har været dækket af 3 Overliggere, af hvilke kun den vestligste ligger paa sin oprindelige Plads, den midterste er sunket ned i Gravrummet og den østligste er borttaget. Gravkammeret der, saavidt vides, aldrig har været undersøgt, er fyldt med Jord indtil 2' fra Dækstenens Underflade. Indgangen, der er c. 10' l. 2 1/2' br. er dækket af Jorden, de 3 Par Gangsten, der føre ind til Gravkammeret, rage kun nogle faa Tommer op over Høiens Overflade. SV for Gangbygningen findes Rester af et andet ødelagt Gravkammer, af hvilket kun 3 Sten i den østlige Ende staa paa deres Plads, i Midten ligger en kløvet Overligger og 2 mindre Sten. (Pl.56). Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1883
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i Høj, 2 x 15m, Kamret 4,60 x 1,50 m, af 10 Bæresten og 2 Dæksten, hvoraf 1 nedskredet, Gang af 9 Bæresten. Sydøstlig i Højen Rester af et Kammer, 3 Bæresten, et Stykke af en Dæksten og 1 Gangsten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, mål ca 2x15x15 m. I højens NØ-ende et kammer af 10 bæresten og 2 dæksten, hvor den NØ'lige er skredet ned, rager ca 0,5 m op over højen. Den NØ'ligste del af kammeret uden dæksten. Kammeret måler ca 1,5x4,6 m, højde nu ca 0,5 m. Gang vinkelret herpå i SØ'lig retning, der ses nu 7 bæresten. Et andet kammer ses mod SV med 5 bæresten, en del af nedvæltet dæksten mod SV og 2 gangsten. Der har været brændt bål i dette kammer, grillophæng anbragt. Ligger ca 150 m N for grusvej. Beliggenhed som 3326.3. Afsat som høj på 4cm kort. Lagde besked på Kvandruphus SØ for anlæg om det ulovlige i bål, samt fjerne grill og bålrester inden 1 md. Traf ingen hjemme. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links