Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
342446
Sted- og lokalitetsnummer
030310-29
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/9 1896, gårdmand Hans Jensen; fredningen tiltrådt af direktionen af den Suhrske Stiftelse. Diplom. Runddysse 2 x 23 m. Ialt 24 randsten, hvoraf 1 i oprindelig stilling. Kammer NV-SØ af 5 bæresten, 2 tærskelsten og 1 gangsten (den SV) samt 1 dæksten. Græs og buskgroet. I ager. Smukt mindesmærke.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, hvis Jordhøjning er c.1 3/4 M. høj, 18-19 M. bred og overgroet med Krat. Af Randstenene, der ere indtil 2 M. lange, ses 15, hvoraf kun een staar i oprindelig Stilling. Dyssens Længderetning VNV-ØSØ, Indgang mod ØSØ. Den bestaar af 5 Bærestene (to i hver Langside, een for den vestlige Ende), to ved Siden af hinanden liggende Tærskelstene og en Overligger i oprindeligt Leje. Bærestenene rage indtil 1/3 M. op over den omgivende Fyld. Kamret er firsidet, dog ligge de to Bærestene i den nordlige Langside ikke nøjagtig i samme Linie, men støde sammen under en stump Vinkel. Kamrets indvendige Længde 1.95, Bredde mod V 1.25, paa Midten 1.60, ved Indgangen 0.70, Højden fra Fylden i Kamret til Overliggerens Underside 0.80, dog er en del af Fylden mod N udgravet indtil en Dybde af 1.35. Overliggeren er 2.40 lang, 1.90 bred, 0.85 tyk. Udenfor Tærskelstenene staar en Sten, som skønnes at være Sidesten af en Gang, hvis anden Sidesten mangler. Længden fra den anførte Stens østlige Ende til Tærskelstenenes Yderside er 1 M. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 2 x 23 m. Ialt 24 Randsten, hvoraf 1 i oprindelig Stilling. Kammer NV.-SØ. af 5 Bæresten, 2 Tærskelsten og 1 Gangsten (den SV.) samt 1 Dæksten. Græs og buskgroet. I Ager. Smukt Mindesmærke.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse. Dyssen måler ca. 2 x 23 x 23 m og har et kammer på midten, i NV-SØ'lig retning. Kamret er aflangt, der ses 5 bæresten (1 mod NV, 2 NØ, 2 SV), 1 tærskelsten mod SV og 1 stor dæksten - ser ud til at være intakt, mål ca. 1,8 x 0,8 m. Dæksten rager ca. 0,8 m op over terræn. Store randsten, fleste nedvæltede, 24 i alt (tælling vanskelig p.g.a. bevoksning med mange mindre løvtræer og krat). Ingen synlig fredningssten. Der er pløjet godt udenom højen. Bevoksning antagelig selvsået. Der lå en dynge staldgødning indtil højfod mod S, skal antagelig snart spredes - ikke påtalt. Ca. 500 m til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Stor, velbevaret runddysse, ret højt i et bakket terræn, vidt udsyn, nær andre mindesmærker. Kunne ved pleje blive ***. Bevoksning: 1983: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links