Ejerlav: Løjt Kirkeby, art. 630, kortbl. 1, parcel 13. Tingl.: 1/10 1923, Otto Rettig. Diplom. Afmærkn.: MS 1924, Hans Kjær. Runddysse med kammer. Jordhøjen, der er græsklædt, lidt afgravet i syd og med ujævn overflade, måler 0,6 x 7 - 9 m. Ved foden ses det øverste af 4 rand- sten mod øst, 1 større og 3 små mod nordvest. Kammeret (i midten) er aflangt firsidet i vest-nordvest - øst-sydøst, 2,25 x 0,6 m (bredden målt foroven), jordfri højde udvendig indtil 0,5 m, indvendig lidt mere; den virkelige dyb- de for gravrummet skønnes til ca. 1 m. Kammeret er sat af 2 sten i hver lang- side, 1 sten i vest og 1 tærskelsten i øst ca. 0,5 m lavere end bærestenene. Kammeret har været dækket af 2 dæksten, hvoraf den ene nu ligger halvt oppe på nordvæggen, den anden tæt nordvest for kammeret; de måler henholdsvis 1,5 x 1,05 x 0,5 og 1,6 x 1 x ca. 0,4 m. På græsmark. (Den vestligste sten i nordsiden er presset noget ind i kammeret af overlig- gerens vægt). Mærkesten syd for kammeret.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
