0231 Oversigtsfoto
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
412763
Sted- og lokalitetsnummer
050206-88
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 4127-63, 64, 65. Tingl.: 14/12 1876, af præsteembedet. Afmærkn.: MS 1891. Jættestue. Højen 8 m i diameter. Kamret udgravet, 3 x 2,50 m, af 8 bæresten og 2 dæksten. 2 store træer.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Pl. 16) Paa en høi Bakke ligger en Jættestue. Dækstenene i Kammer og Gang og Sidestenene ere synlige over den runde Jordhøi. Kammeret, som dækkes af to Sten, er 9 Fod langt (i Nordvest-Sydøst), 7 Fod bredt. Af Bærestenene staar 8 paa deres Plads, medens 2 ere borttagne mod Nordøst, herved ere Dækstenene gledet lidt ud fra deres Plads. Kammeret er udgravet, dets Høide er nu omtrent 4 Fod. Mod Sydøst udgaar fra Kammeret en 10 Fod 7 Tom. lang Gang: 1 Dæksten og 3 Gangsten ere synlige, Gangens Bredde i den sydøstre Ende er 3 Fod. Jordhøien er beskadiget paa det Sted, hvor de to Sidesten ere borttagne. Af den Jordhøi, som omgiver Jættestuen, bør der fredes en rund Plet, 25 Fod i Tværmaal.
1876
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAvisartikel om jættestuens fredning.
1876
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue. Højen 8 m. i Diameter. Kamret udgravet, 3+2 1/2 m. af 8 Bæresten og 2 Dæksten. 2 store Træer.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links