Faktaboks

Kommune
Stevns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
352820
Sted- og lokalitetsnummer
050612-36
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenbygget grav, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Lystanlæg, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2-2,5 x 13-15 m. Noget forstyrret ved afgravning og af- pløjning på alle sider. Bev. med mindre træer og buske. I ager.

Undersøgelseshistorie

1900
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeplantet Høj, hvis oprindelige Form er forstyrret ved Afgravning og Afpløjning paa alle Sider og ved Lystanlæg i Toppen. Nu 2 - 2 1/2 m. høj, c. 13 m. bred i N-S, c. 15 m. i Ø-V. Efter Meddelelse skal der for en Del Aar siden være gravet ned i Toppen. Man stødte herved paa en "stor Sten", Udgravningen blev da standset og Hullet atter tilkastet. Anm. Navnet "Lenshøj", under hvilket Gaarden er kendt i Egnen, og som er hørt anvendt som Betegnelse for Høj [sb.] Nr.36, er dannet i ganske ny Tid (efter Navnet paa den nærliggende "Lensgaard"). Bevoksning: 1983: Løvkrat
1900
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1900
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForhandlinger vedr.udgravnig af dele af højen.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2-2 1/2 x 13-15 m. Noget forstyrret ved Afgravning og Afpløjning paa alle Sider. Bev. med mindre Træer og Buske. I Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Planering ved byggeri/anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Diam umulig at måle p.g.a. tæt busk-kratbevoksning. Kuplet. Siderne afgravet i gammel tid. Bevokset med krat samt løvtræer. Beliggende i sommerhushave. Kvarteret bebygget i hvert fald i 1974. Mål: ingen måltagning. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links