Gravhøjens top set mod syd
.
Gravhøj set mod nord
.
Gravhøj set mod nord
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322064
Sted- og lokalitetsnummer
030110-73
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3220-63, 62, 64, 65, 66. Stenkammer bestående af 7 fritstående sidesten på græsklædt høj (ca. 2 x 12 m) i ager. Siderne afgravede.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAf Dysserne (3 i Tal).. S. for den [sb.66], i Tvingemarken, ligger en Dysse [sb.73], hvis oprindelige Udseende ikke kan bestemmes, der ligger en Del store Stene paa en rund Høj. Man vilde snarest sige at Dyssen som Rest af en Gangbygning, men intet lader sig som sagt afgjøre. Bevoksning: 1983: Græs
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenkammer bestaaende af 7 fritstaaende Sidesten paa græsklædt Høj (ca. 2 x 12 m. ) i Ager Siderne afgravede.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor2,3 x 11,5 x 10,5 m. Større jordhøj (1,9 m. høj) med rest af stenkammer i toppen. Dette består af 7 stående samt 1 væltet sten. Flere af stenene bar tydeligvis spor af sprængning. Rævegange gravet ind flere steder. ** Seværdighedsforklaring ** Fortidsmindet ligger utilgængeligt midt på mark. Det ses tydeligt fra vejen ud til Arnæs. Bevoksning: 1983: Græs
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links