Gang efter restaurering_St. Guldhøj i baggrunden. Set fra SSØ_IMG_2629
.
Kammer efter restaurering. Set fra SØ_IMG_2628
.
Kammer og gang efter restaurering. Set fra N_IMG_2627
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
46258
Sted- og lokalitetsnummer
070608-181
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/7 1888 Afmærkn.: MS (1889) "Lille guldhøj", jættestue med kammer, 3,5 x 2,35 m, af 10 bæresten og 1 dæksten. 4,5 m lang gang af 3 par bæresten. Højen er 22 m i diam.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(59A) Lille Guldhøi, en lille Jordhøi med mange Stene paa i concentriske Kredse - og et sammenfaldet Stenkammer. Bevoksning: 1977: Græs og Løvkrat
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af lille jættestue og gang. Skeletdele af mindst 30 personer fandtes med div. gravudstyr, bl.a. 4 flintdolke. Udenfor gangen fandtes et skårlag.
1923
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Lille Guldhøj", Jættestue med Kammer, 3,5 x 2,35 m, af 10 Bæresten, 1 Dæksten, 4,5 m lang Gang af 3 Par Bæresten. Høj 22 m i Diam.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i rundhøj - Lille Gulhøj. Mål: 1,5 m i højden og 17 m i længden. Beskrivelse af højen: Randsten ses mod vest og et stykke (ca. 2 m) indenfor højfod. Over kortere strækning i flere skifter. Kun toppen af randstenene rager op over jordsmon. Derfor umuligt at sige noget om størrelsen. - Kammeret: Orientering Ø-V (med streg mod NV og SØ). Det ligger ca. midt i højen. Lgd: 3,5 m. Br. i vest: 2 m. Br. i øst: 1,75 m. Form: Nærmest afrundet, ikke trapezformet. Byggemateriale: 10 bæresten med plane sider indad, for nogles vedkommende direkte kløvede flder. Tørmur mellem bæresten. 1 overligger er skubbet til side mod vest, ellers mangler de. Bærestens højde over nuværende gulvflade: 0,80-1 m. I syd udgår en 5 m lang gang, der afsluttes ved randstenene. Den er bygget af 3 sæt bæresten, 2 sæt karmsten, tørmur. Beskadigelser: Se beskrivelsen. Beliggenhed: I åben mark ca. 150 m fra landevej. Skitse af anlægget på nyberejsningsskema. ** Seværdighedsforklaring ** SB.180 og 181 er fine, velbevarede anlæg.. Umiddelbart er SB. 181 den mindst imponerende. Men den har de mest spændende fundoplysninger, idet den ved udgravning havde det mest velbevarede kammerindre. Bevoksning: 1977: Græs og Løvkrat
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2010
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkJættestue. FM-sten sat i SV-lig højside. Enkelte fotos fra Kulturstyrelsens restaurering i 2010.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links