Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35245
Sted- og lokalitetsnummer
040110-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Højs vestlige halvdel 1 x 18 m. 6 randsten. På overfladen ligger 2 større sten, vel resterne af et forstyret kammer. (Den anden halvdel af højen er overpløjet og har samme matr. nr. og ejer som sb. 1.). Bevokset med græs og lidt buskvækst. I ager.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.3. En rund Kreds af 4-5 Fod høie Sten omgiver en Høining af Jord og Sten paa et Par Fods Høide, afskaaret af Skjel-Grøften. Kredsen er 14 Skridt i Tværmaal. Midt i Jordhøien findes en 5-6 Fod lang Sten, som maa være en Levning af Gravkisten. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGangbygning [sb.1] og Runddysse [sb.2] ved vester Skjel (se S.M) muligt er det disse to Dysser, der paa Academiets gamle Sognekort have Navnene Store og Lille Hanehøj. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjs vestlige Halvdel, 1 x 18 m. 6 Randsten. Paa Overfladen ligger 2 større Sten, vel Resterne af et forstyrret Kammer. (Den anden Halvdel af Højen er overpløjet og har samme Matr. Nr. og Ejer som 1.) Bevokset med Græs og lidt Buskvækst. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysserest, 1,0 x 17,0 x 4,0 m. Høj i skel. Mod Ø er den overpløjet og anes ikke længere i terræn, mod V er der pløjet halvbueformet udenom 2 større sten. Omtrent 4 x 12 m., højde ca. 1 m. Tæt vegetation hindrer nærmere iagttagelse. Der var plantet graner op ad højside nær de omtalte sten. Bad ejer fjerne dem inden årets udgang - han var indforstået. Der var ikke tegn på nylig afpløjning - ejeren fortalte, at højen så sådan ud, da han overtog gården. Dyssen lå ca. 600 m. fra landevej V for skel (levende hegn) på ret svag skråning ned mod Tuel Å. Ejeroplysning på skema. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links