Oversigt - fra Ø
.
Foto, detalje
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Allerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292915
Sted- og lokalitetsnummer
010403-15
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rundhøj, ca. 16 m i diameter, indesluttende en jættestue, orienteret i Ø-V, med 4 sidesten i nordsiden, 1 mod vest og øst, 3 mod syd; ingen dæksten. Et par randsten synlige i højen. Bevokset med krat.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Gaardeier Frederik Jensen's Mark, Matrno. 7a, og Sydvest for Gaarden ligger en ødelagt Høi, som fra Vest-Øst har været 46' og fra Nord-Syd 49' i Diameter samt c. 9' høi. Den har været omgiven med en Kreds af Stene, hvoraf nu kun er et Par tilbage. Den omgiver en Gangbygning med rectangulært Kammer, som er 14' langt (Vest-Øst) og 4' bredt. Den nordlige Side bestaaer af 4 Sidestene, Vest- og Østenden hver af een Steen, den sydlige Side beataaer af 2 paa den vestlige og 1 oprindelig 2 paa den østlige Side af Gangen, den udgaaer mod Syd, er 9' lang og ved Kamret 2' bred. Dækstenene mangle. En Randsteen ligger 8' fra Gangens yderste Ende. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1884
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRundhøj, Diam. ca. 16 m, indesluttende en Jættestue, orienteret i Ø-V, med 4 Sidesten i Nordsiden, 1 mod Vest og Øst, 3 mod Syd, ingen Dæksten. Et Par Randsten synlige i Højen. Bevokset med Krat.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestuen misligholdt, politisag.
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj. Kammer af 9 bæresten, gang af 6 bæresten. 3 mulige randsten i N-siden. Højen er under erosion, især er meget fyld eroderet ind mellem bærestenene. Højen er uden bunddække p.gr.a. skyggende træer, men også en del får og geder, som holder til på arealet er skyld i nedslidningen. I kammeret ligger lidt glasskår og mursten. . Før besigt. talte jeg med forpagteren, han mente ikke der var nogle problemer, men skyndte sig at køre, da jeg gik ind for at se på FM. Mål:2x16x13 m. ** Seværdighedsforklaring ** Instruktiv jættestue uden dæksten. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
2000
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuen var udsat for kreaturskader og kraftig erosion. Højen blev ryddet for krat og træer. Kammer og gang blev oprenset for nedfalden højfyld, og gulvet blev dækket med et 10 cm tykt lag ærtesten. En bæresten i gangen hældede kraftigt. Bag stenen blev gravet et mindre hul ned til undergrund for at afhjælpe opretningen og registrere højens opbygning. Stenen blev rettet op. Den udrømmede højfyld blev lagt bag bærestenene. Jættestuens tørmure blev afrenset og restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. 60 m3 sand efterfulgt af 40 m3 muld blev fordelt ud over højoverfladen, så kammeret var bedre beskyttet og højen ville fremstå i formodet oprindelig størrelse. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links