4977 top af 4 sten i højtop i NØ-NNØ. Set fra NNØ.
.
4981 oversigt. Set fra SSØ.
.
5107 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Stevns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
38291
Sted- og lokalitetsnummer
050607-15
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Højrest, 1,5 x 7,5-8 m med jættestue. Kamrets retn. antagelig NtV-StØ, gang mod ØtN. Kamrets nordlige ende fjernet. Dæksten synes borttagne. Af gang 2 sten i N og 2 i S. Der spores 4 sidesten af kamret.

Undersøgelseshistorie

1900
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn til alle Sider afgravet Højrest, i hvis Top og Sider store Sten træde frem, i NØ-SV 8 m. l., i NV-SØ 7 1/2 m. bred, c. 1 1/2 m. høj. Højresten omslutter ]utvivlsomt[ en delvis forstyrret Jættestue, Kamret kan skønnes at have retning NtV- StØ, Gangen at udgaa mod Ø t N. Kamrets nordlige Ende er fjærnet (efter Meddelelse er her tidligere (i Fællesskabets Tid) borttaget 4 a 6 store Sten), og Dækstenene synes bortagne, den øvrige Del af Kamret kan skønnes endnu at være dækket af Højresten. Af Gangens Sidestene ses: 2 i dens Nordside (træde frem i Højrestens Nordside) og 2 i dens Sydside (Toppen af den synlig i Højrestens Overflade), i Højrestens Nordside er desuden blottet Enden af en vandret liggende Sten, som synes at være Gangens inderste Dæksten. Ud for Gangens østlige Ende ligger paa Jorden to Sten som tilsyneladende ikke hører dertil. Af Kamrets Sidestene ses 1 i Vestsiden nærmest Gangen og den lige over for staaende Sten i Østsiden (begge disse træde frem i Højrestens Nordside). I Højrestens Overflades ses desuden Toppen af to Stene, som synes at være henholdsvis een af Kamrets vestlige Sidesten og een af dets Sydlige Endesten. Bevoksning: 1980: Græs
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest, 1 1/2 x 7 1/2 - 8 m. med Jættestue. Kamrets Retn. antagelig NtV- StØ, Gang mod ØtN. Kamrets nordlige Ende fjernet. Dæksten synes borttagne. Af Gang 2 Sten i N og 2 i S. Der spores 4 Sidesten af Kamret.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjrest, nærmest trekantet. I nordsiden ses flere store sten, antagelig af megalitgrav (jættestue). Mål: 1,3x12x8 m. Bevoksning: 1980: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links