Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41083
Sted- og lokalitetsnummer
220202-47
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Mølhøj", 2,9 (fra nord) - 3,15 (fra øst) x 19 m (nord-syd) - 22 m (øst-vest). Siden mod nordøst stejl. Fra top og ned ad østsiden til foden en foroven 4 m bred, ca. 1 m dyb rende. Fladt brud omtrent midt på siden fra sydøst over syd og vest til nordvest. Noget ujævn overflade. Græsklædt, med lidt lyng, i ager. (Lettere beskadigelse forvoldt af kreaturer påtalt over for brugeren. Indheg- ning lovet i perioder med løsdrift).

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Mølhøj" H. 3 m., Diam. 22 m. Højens Top afgravet. Af V. og S.-Siden er der fra Top til Fod afgravet ca 2 Spid. Fra Toppen nedad Ø-Siden er gravet en foroven 4 m. br. ca 1 m. dyb Rende lige til Foden. Paa NØ og SØ-Siden flade Smaaafgravninger. Beskadigelserne stammer fra tysk Militærudgravning. Der skal være fundet en Fingerring og muligvis Haandtag til en Bronzedolk. Bevoksning: 1983: Græs
1920
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Mølhøj", 2,90(fra N)-3,15(fra Ø) x 19 m(N-S)-22 m(Ø-V). Siden mod NØ stejl. Fra top og ned ad Ø-siden til foden en foroven 4 m bred, ca. 1 m dyb rende. Fladt brud omtrent midt på siden fra SØ over S og V til NV. Noget ujævn overflade. Græsklædt, med lidt lyng, i ager. (Lettere beskadigelse forvoldt af kreaturer påtalt over for bestyrer Jes Jørgensen, Tyreavlsstationen, Hjordkær, som bruger. Indhegning lovet i perioder med løsdrift).
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 3,2 x 22,0 x 20,0 m. Højtoppen markeret af en stejl skrænt, ca. 0,3-0,5 m. høj og ca. 5 x 8 m. bred, frenmkaldt af kreaturtramp. Skaden flere år gammel. Skrænterne står dog tildels uden bevoksning. Fra højtoppen og ned ad Ø-siden er en 2-3 m. bred og 0,3 m. dyb, tilgroet forsænkning. Bevoksning: 1983: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links