oversigt, set fra nord
.
oversigt, set fra syd
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322069
Sted- og lokalitetsnummer
030110-89
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer bestående af 3 sidesten, lav tærskel i S og to gangsten. Omgivet af græsklædt højning 6,5 x 9 m. Belig- gende på Maglehøj.

Undersøgelseshistorie

1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer bestaaende af 3 Sidesten, lav Tærskel i Syd og 2 Gangsten. Omgivet af græsklædt Højning 6,5 - 9 m. Beliggende paa Maglehøj.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHerved fundet lancetf. Flintdolk 14 cm l. Bevoksning: 1983: Græs
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 2,6 x 11,0 x 7,0 m. Dyssekammer i højrest (1,6 m.). Kammeret består af 3 bæresten, 1 lav tærskelsten i S og 2 gangsten. Ingen overligger. Dyssekammeret ligger på et græsklædt højdedrag, Maglehøj. Her ses mod V og NV gamle kratere efter grustagning. ** Seværdighedsforklaring ** Højen ses viden om, ligesom der er en fri udsigt fra Maglehøj. Den ligger dog noget utilgængelig midt på mark. Bevoksning: 1983: Græs
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links