oversigt, set fra syd
.
oversigt, sey fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
30237
Sted- og lokalitetsnummer
030401-131
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 3 x 18 m, noget omdannet ved ældre gravninger. Nyere småhuller i øst. Indeholder muligvis en stor stengrav. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen overpløjede anselige "Maglehøj" siges at indeslutte store Stenkamre som dem i Troldstuehøjen ved Stenstrup i Højby Sogn med indgang fra Ø., der fordum har været synlig i Højens Side. Der skal være 2 Kamre. Indberetning til Museet, saafremt man støder paa Kamrenes Dæksten. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1920
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDæksten og sidesten til megalitgrave blottet i højen.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidIkke længere overpløjet. Høj, 3 x 18 m, noget omdannet ved ældre Gravninger. Nyere Smaahuller i Øst. Indeholder muligvis en stor Stengrav. Græsklædt i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMaglehøj - jættestue? Stor, hvælvet høj med en diffus fod, måler 3,5 x 25 x 25 m (større end tidligere angivet). I højens Ø-side (i sænkninger fra ældre gravninger?) ses større dæksten i N-S række, dæksten til jættestue? nu rævegrav. I mellemrum mellem stenene kan man se ned til en sandet bund under et hulrum. Der ligger en del marksten af ældre og nyere dato, bad ejer fjerne ved lejlighed (de nyere) og undlade at lægge sten i fremtiden. Han fortalte, at han købte ejendommen for ca 5 år siden, og at en 30 årig mand året før havde udgravet en stengrav lige Ø for højen (den havde jeg ikke set, da jeg så højen inden jeg henvendte mig på gården (efter middagspausen). Ejer pløjede godt udenom begge anlæg, udgravet af S. Thorsen? Ejer ellers histo- risk interesseret. Maglehøj ligger ca 400 m fra offentlig vej, ret højt i terræn, nær større skråning ned mod SV. ** Seværdighedsforklaring ** Stor høj, ret højt i terræn. Angående pleje: burde der måske fyldes jord i kammeret, så stenene ikke skrider eller besøgende får en fod i klemme i hullet. Kunne blive *** Ejeroplysning på skemaet. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Stadig stendynger ved højfod. Rævegrav i top
2011
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links