Oversigt - fra VSV
.
Oversigt - fra S
.
Foto, detalje
.

Værebro Ådal har gennem mange tusinde år været et populært sted at bo. Det kan man se på de mange rige, arkæologiske fund, der er gjort i området. De første spor efter mennesker i området stammer fra stenalderen. Her er også bronzealderhøje, som eksempelvis Maglehøj, med flotte gravgaver, våbendepoter, offerfund og rige bopladser fra jernalder og vikingetid. Man kan fået godt overblik over landskabet fra den opstillede udkigspost ved Kong Svends Høj for enden af Kongeåsen.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
30288
Sted- og lokalitetsnummer
020212-20
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Ved nævns kendelse afsat 10 m. Afmærkn.: M.P. "Maglehøj", oprindelig en stor høj, nu kun en skal tilbage mod nord og vest.

Undersøgelseshistorie

1880
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI marts 1880 meddelte skrædder Lars Petersen i et brev til museumsinspektør Vilhelm Boye, at der ved udgravning af en høj på Smørumovre Mark var fundet oldsager af bronze. Et par dage senere besøgte arkæologen Sophus Müller stedet. Det var planen, at højen skulle sløjfes, og jorden bruges til opfyldning af et nærliggende mosehul. I den sydlige bortgravede del var der på højbunden fremkommet en stendynge, og da den blev fjernet, fandtes rester af en trækiste, ifølge finderne, af form som en kasse og i den forbindelse de førnævnte bronzegenstande fra ældre bronzealder (sværd, dolk, pålstav, døllemejsel, ragekniv med hestehovedformet greb, bæltekrog, armring, tutulus, pincet og en nagle). Ved en efterundersøgelse af fundstedet dukkede der flere oldsager op, nemlig en kraftig guldarmring, nogle mindre bronzestykker foruden træ- og tøjrester, bl.a. af en hue med et loddent, såkaldt floslag på ydersiden. Der fandtes ingen knogler, men der var uden tvivl tale om en mand, begravet ubrændt i en trækiste. Højen indeholdt yderligere mindst to grave dækket af stendynger, men i ingen af disse fandtes nogen oldsager. Alle bronzegenstandene blev købt af Nationalmuseet, men de tre lokale folk, der havde været involveret i højens udgravning, blev uenige om, hvem der skulle have de 46 kr., der udbetaltes i godtgørelse for guldringen. De blev dog kort efter forligt og beløbet delt imellem dem.
1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Maglehøj", nu stærkt indgravet fra Syd, ca. 20' høj og 90' i Diam. I denne fandtes B 2109-B 2122. Bevoksning: 1988: Græs
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Maglehøj", oprindelig en stor Høj, men kun en Skal tilbage mod N og V. [[Efter nævnets kendelse fredet i 10 m's omkreds. 442/54]].
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBestår af en højtrejst kam i V og en bred, flad terrasse Ø herfor, sporet efter et ældre markvejsforløb. Kammen er 20 m i N-S og 8-10 m i Ø-V og hæver sig indtil 2 1/2 m over højeste punkt på terrassen, svarende til oprindelige højcenter. Terrassen indtil ca. 5 m bred og hævende sig godt 1 m over niveauet for nuværende markvej Ø om højen. Formentlig er den gamle markvej slidt helt ned til oprindelige markflade, men dele af højens centralparti kan evt. stadig være til stede. Højen helt græsdækket uden buske eller træer. Virker ny-saneret. En stor sten er opstillet ved højfod i S. En rydningsdynge er (midlertidigt ?) samlet få m fra højfod i SV. Monumentalt beliggende på bakkekam, synlig viden om. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke seværdig i sig selv, men meget monumentalt beliggende og i høj grad prægende landskabet. Fuldt synlig fra offentlige veje, bl.a. Frederikssundsvej i N. Ikke offentligt tilgængelig, men en markvej fører til højen. Bevoksning: 1988: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links