8968 nøglesten. Set fra NV.
.
8966 sten med skåltegn, anden sten til højre for gang i NNØ-del af kammer. Set fra V.
.
8965 kammer SSV-del. Set fra N.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41262
Sted- og lokalitetsnummer
050403-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenrække, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/9 1908. Kastrup sogneråd Dipl. til Kastrup sogneråd Afmærkn.: MS 1913, stud. Nordmann "Miilhøj", med udgravet jættestue. Græsklædt i ager. Højen, 2,5 x 12,5 m, noget afgravet i N og Ø. Kamret er 2,25 x 7,5 m, 1,5 m højt. 15 bæresten, 5 dæksten. Gang 2 bæresten, 2 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1905
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Høi "Milehøi", 12 1/2 Meter i Tværmaal, 2 1/2 M høi. Der fortælles at for en Del Aar tilbage, var der Adgang til en stensat Grav i Midten af Højen, men nedskreden Jord har nu spærret Adgangen.
1917
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue.
1917
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Miilhøj" med udgravet Jættestue. Græsklædt i Ager. Højen 2.5 x 12.5 m., noget afgravet i N. og Ø. Kamret er 2.25 x 7.5 m., 1.5 m.højt. 15 Bæresten, 5 Dæksten. Gang 2 Bæresten, 2 Dæksten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1974
Dyrkning/land- og skovbrug - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1974
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLige stenrække fremkommet ved højens fod.
2012
Privat besigtigelse - Museerne.dkProjektet GYPAF har besigtiget jættestuen. 16 skålformede fordybninger, 2-4,5 cm i diameter, 1-10 mm dybe, på den anden bæresten til højre for gravgangen i den nordlige del af gravkammeret. Stenen er dokumenteret/registreret med midlertidig opmaling, kalkvand.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten sat N for indgang. Der må være udført restaurering på fortidsmindet siden 1917 idet der i kammeret er isat en stålafstiver i anden bæresten til venstre for gang i SSV-del af kammer.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenrække

Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links