Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411021
Sted- og lokalitetsnummer
220203-134
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Skovby, art. 23, kortbl. 3, parcel 116/42 Høj, 2,7 x 18 m. Fra vest til midten en 5 - 6 m bred, indtil 1,6 m dyb, ind- buet udgravning. Hul øverst i nordsiden 6 m bredt i øst-vest, indtil 0,6 m dybt (mod vest). Overfladen iøvrigt ujævn, med rævehuller og fylddynger. 1/4 - 1/3 af højen mod vest er overpløjet. Iøvrigt krat- og træbevokset; i skov.

Undersøgelseshistorie

1905
Privat udgravning - Kieler Samlingen, Archäologisches LandesmuseumHøjen udgravet af M.Michelsen. Dyssekammeret var omgivet af en stendynge 6,5 x 5 m. og havde indgang mod ØSØ. Antagelig ingen fund fra kammeret. I stenpakningen fandtes en forvitret bronzedolk samt 3 urnegrave, ingen af delene er bevaret.
1905
Efterretning om forsvunden genstand - Kieler Samlingen, Archäologisches Landesmuseum
1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,7 x 18 m. Fra VsV. til Midten en bred Udgravning, 5-6 m., indtil 2 m d., indbuet, med fremkastet Jord i Nv., udkastede større Sten, indtil 1/2 m. ved Foden. I Udgravningens Sider ses talrige hovedstore Sten i S. Leret Sandfyld. I Bruddet dybere Indblik til et Hulrum, mulig Dyreleje, med nogle Sten. Imod VsV., vel 3 m fra Foden ses Rest af et Stenalders Kammer, 2 mod hinanden stillede, lidt indadskraanende Sten, i ØnØ-VsV., den søndre 1,05, den nordre 1,20 m l., Afstanden nu foroven 0,45 m. Udgravet 1914 af H. Mikkelsen, Aabenraa og skal da have haft hosføjede Udseende [skitse]. I Øst var det lukket med en Dynge mindre Sten, ligesom hele Graven var dækket af et fast Stenlag. Der fandtes intet i Graven, derimod tæt udenfor den, mellem Stenene, en Bronzedolk.
1921
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2.70 x 18 m. Fra V til midten en 5-6 m bred, indtil 1,60 m dyb indbuet udgravning. Hul øverst i N-siden 6 m bredt i Ø-V, indtil 0,60 m dybt (mod V). Overfladen iøvrigt ujævn, med rævehuller og fylddynger. 1/4 - 1/3 af højen mod V er overpløjet. Iøvrigt krat- og træbevokset, i skov.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links