Mindesmærke set fra syd
.
Oversigt set fra nordøst
.
Oversigt set fra sydøst
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
240240
Sted- og lokalitetsnummer
180413-39
Anlæg
Rundhøj, Udateret (dateret 3950 f.Kr. - 1850 e.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1850 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 2402:40 Gravhøj, "Minas Høj". 17 m i diameter, 3 m høj.

Undersøgelseshistorie

2008
Museal rekognoscering - Holstebro MuseumMinas høj 20 x 3,5 m. Sten på højtop med indskriften "Minas-høi 17 marts 1850". Blev ifølge lokale i området opført til tjenestepgen Mina, der led så frygeligt af hjemve. Fra højen kunne hun se hjem til sin fædrenegård. Højen er på de høje målebordsblade, hvor den hedder Vrandhøj. Dette kan indikere at højen muligvis er ældre end 1850. En rund flot græsklædt høj, der bør fredes.Den ligger i udkanten af byen Tim.
2012
Museal besigtigelse - Holstebro MuseumDer er tale om en gravhøj med et mindesmærke på toppen. Gravhøjen er 3 m høj og måler ca. 17 m i diameter. Højen har en kuplet top. Den ligger i ager ud til landevej mod syd og byskiltet til Tim umiddelbart mod vest. Højen er klædt i græs med en syren på toppen. Mindesmærket er en lys granitsten. Det er en halveret kvader, som er ca. 1 m lang, 20-50 cm bred og ca. 40 cm høj. På stenen står på fladen mod syd: MINAS-HØI 17 MARTS 1850.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Udateret

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links