Ejerlav: Mjøls, art. 27, kortbl. 4, parcel 42/13. Høj, 3,6 x 21 m (nord-syd) - 17 m (øst-vest). Affladet top, diam. 6,5 m. Syd- østligt i top et kraterformet hul, diam. 4 m, 1,25 m dybt. På et trekantet, mod foden tilspidsende stykke i nordvest er sidens naturlige stigning bevaret. Den nederste halvdel af sydøstsiden er fladt afgravet, med indtil 0,5 m højt brud langs randen. Siderne iøvrigt stejlt afgravede med brud langs overkanten mod syd i halv, mod vest i 2/3's og mod nordøst i fuld højde. Foden afpløjet rundtom, med indtil 0,45 m høj kant. Lyng- og græsklædt; i ager. (Den nye forpagters hustru anmodet om, at man ved førstkommende pløjninger søger at retablere foden ved pløjning rundt om højen op imod den. Fruen lo- vede dette).
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
