Oversigt set fra N
.
Oversigt set fra Ø
.
Oversigt set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Hillerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
27283
Sted- og lokalitetsnummer
010108-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestue, velbevaret bortset fra at dækstenene alle mangler. Kamret, der er firkantet, vender i N-S og gangen udgår midt fra siden mod øst. Kamret består af følgende sten: V:4, N:3, Ø:6, S:3. Gangen består af følgende sten: N:7, S:6. Kamrets længde: 5 m., Bredde: 2,70 m. Gangens længde: 4,5m, bredde: 0,5 m, dybde: 1,8 m. Mod vest er lidt af højen bevaret til lidt over sidestenenes højde. Smukt mindesmærke.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid]Ø.[ V. for Store Gribsø ligger en Gangbygning uden Dækstene, opmaalt af Dr.S.Muller (Beskrivelsen i det ant. topogr. Archiv, Holbo Herreds Mappe).
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, velbevaret bortset fra at Dækstenene alle mangler. Kamret, der er firkantet, vender i N-S og Gangen udgaar midt fra Siden mod Øst. Kamret bestaar af følgende Sten: V:4, N:3, Ø:6, S:3. Gangen bestaar af følgende Sten: N:7, S:6. Kamrets Længde: 5 m , Bredde: 2,70 m. Gangens Læ.: 4,5 m, Br.: 0,5 m, Dy.: 1,8 m. Mod Vest er lidt af Højen bevaret til lidt over Sidestenenes Højde. Smukt Mindesmærke.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdateret og usigneret prospekt.
1990
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuens kammer og gang var kraftigt opfyldt med nedfalden højfyld, løv og grene. Dækstenene manglede, og næsten alle tørmure var faldet ud. En bæresten i kammeret hældede kraftigt indad. Der blev lagt et udgravningsfelt bag ved den hældende bæresten. I bærestenens bagside blev indboret og fire stålspindler. Stenen blev rejst op og stålspindlerne støbt fast i beton i bunden ud for mellemrummene på hver side af stenen. I gangen blev to karmsten rettet op og den ene af de yderste bæresten blev nedgravet og rettet op. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. Hulrummene bag bærestenene blev opfyldt med grus. Gulvet i kammer og gang blev dækket med 20 cm tykt lag nøddesten. Højen blev tilført et lag muld og tilsået med græs. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links