Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
422827
Sted- og lokalitetsnummer
050503-112
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2 x 10 m. Tilgroede afgravninger i siderne. Bevokset med store træer i udkant af have.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMatr. 5. I Høien a [sb. 112] har man noget oventil i den sydøstlige Side truffet paa en almindelig Stenkiste med en Urne, hvori en lille Broncegjenstand. - Høien er ikke videre undersøgt. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1874
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 Høje nedpløjede [sb. 31, 112]... Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, ca. 2x10 m. Tilgroede Afgravninger i Siderne. Bevokset med store Træer i Udkant af Have.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Museerne.dk
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Mål: 2,5 x 25 m. Gammel indgravning i toppen fra nord. Mod nord-øst er hhøjfoden revet op af et væltet træ. NB: forkert nr. i fredningskartotek. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links