oversigt, set fra NØ
.
oversigt, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31266
Sted- og lokalitetsnummer
020605-25
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. 1942: Ødelagt stengrav; højen delvis bortgravet; i vestenden 4 sidesten af formentlig jættestuekammer. 1987: Jættestue i høj, 1,5 x 14 x 18 m. Kammeret N-S af 8 synlige bæresten, 2,3 x 4,0 m. I ager.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Runddysse paa flad Mark. I Høien, der er c. 30' i Diam, 4' h er der mod Ø og V gravet to store Huller lige til Bunden, i det vestlige ses 5 store Sten, der høre til det ødelagte Gravkammer. I Jordoverfladen ere enkelte Randsten synlige. Bevoksning: 1982: Græs
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Stengrav, Højen delvis bortgravet, i Vestenden 4 Sidesten af formentligt Jættestuekammer.
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalittomt. Højen måler ca 18x12x1,5 m i Ø-V'lig længderetning. Mod V, ca 1/3 fra højfod 6 større sten i runding, bæresten til kammer fra jættestue? De rager max. 0,3 m op ad højen. Der ligger en del marksten op ad højfod (en del tilgroede) - ikke påtalt. En markvej fører tæt forbi højen, ellers ca 350 m til offentlig vej. Den ligger lavt i terræn neden for mindre morænebakke. Ingen synlig fredningssten. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Ber 7.10.87. Tinglyses. M.B. F53-3540. Bevoksning: 1982: Græs
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj, 1,5 x 14 x 18 m. Kammeret N-S af 8 synlige bæresten, 2,3 x 4,0 m. I ager.
1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links