Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
412761
Sted- og lokalitetsnummer
050206-146
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 25/11 1848, i henhold til rentekammerresolution; efter aktionssalg 28/10 1868 fra staten. Afmærkn.: MS 1906, løjtnant L. Lassen Jættestue. Højen 1,5 x 12 m. Der ses toppen af nogle bære- sten og en dæksten.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI en rund Jordhøi (omtr. 38 Fod i Tværmaal og 5 Fod høi), som ligger paa en Høining, sees Side- og Dæksten i en Jættestue. Kun 1 Overligger findes paa sin oprindelige Plads (3 1/2 Fod høi), men der er Plads til 2 Overliggere. Et Stykke af en stor Sten, der nu ligger over Gangen, er maaske en Del af den anden Overligger. Gangen har ikke Dæksten. Kammerets Dæksten har aldrig været dækket af Jord. Toppen af nogle af Bærestenene rage op af Høien. Gangen har rimeligvis oprindelig været noget længere, end den nu er, det er uvist, om den er udgravet eller ei. Kammeret er ikke undersøgt. Øst for den bevarede Dæksten er Høien noget beskadiget ved Gravning. Mange Sten sees overalt i Høiens Jordfyld, men en egentlig Kreds er ikke paaviselig. Se Pl. 17.
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1906
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjning med Jættestue, nu tilplantet med unge Graner og Bøge, som i Forening med Brombærranker vanskeliggør Undersøgelsen af Enkeltheder. Ingen Tegn paa Forandringer i nyere Tid, saavidt ses, henligger Højningen ganske som da Sognebeskrivelsen optoges. Den store Sten, der omtales der - (foruden den paa Plads bevarede Overligger, der er en anselig Sten) -, er en sprængt Overligger. Den synes ikke at ligge over Gangen, der i saa Fald maatte gaa mod V. De to Bæresten, der ses under den, kunde vel være Sten hørende til den vestlige Del af Kammeret.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue. Højen 1 1/2+12 m. Der ses Toppen af nogle Bæresten og 1 Dæksten.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links