set fra øst
.
set fra nord
.
set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411320
Sted- og lokalitetsnummer
230207-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj af smukt kuplet form, 2 x 16 m; midt i toppen et udgravet gravkammer uden dæksten, iøvrigt velbevaret. Det er bygget af 4 store, lige høje sten i NV-, NØ- og SV-siderne, 0,6 m lange, flade og en flad, næsten jorddækket sten i SØ-siden. Kamret er 0,6 m dybt. Træbevokset i åben storskov. Tæt bøgepur om kammeret.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Høj, velbevaret, af smuk, kuplet Form, 2 x 16 m. Ingen Randsten. Midt i Toppen et udgravet Gravkammer, aabent, uden Dæksten, men iøvrigt velbevaret. Det er et lille Kammer, bygget af fire store og lige høje Sten for NV-, NØ- og SV-Siderne, nu 0.60 m lavere, flad, nu næsten jorddækket Sten for SØ-Siden. Nærmere se Planen Bilaget Fig. 1. Kammerets Dybde er nu 0.60 m, saaledes at Oversiden af den flade sten for SØ-Siden nu er i Plan med Jordoverfladen i Kammerets Indre. Træbevokset i aaben Storskov. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1920
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj af smukt kuplet form, 2 x 16 m, midt i toppen et udgravet gravkammer uden dæksten, iøvrigt velbevaret. Det er bygget af 4 store, lige høje sten i nordvest- nordøst- og sydvest siderne, 0.6 m lange, flade og en flad, næsten jorddækket sten i sydøstsiden. Kamret er 0.6 m dybt. Træbevokset, i åben storskov. Tæt bøgepur om kamret.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotRundhøj (rød) tværmål ca. 14 m, 1,75 m høj, med dyssekammer. Bilag III 4: grundrids.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links