højenk set fra vest
.
kammer i top
.
kammer på top set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411251
Sted- og lokalitetsnummer
230101-12
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, 1 x 12,50 m. Ved østre højfod en større sten af fodkransen på plads. Midt på højen et åbent kammer, hvis dæksten mangler. Kamret regelmæssigt firsidet med længderet- ning NNØ-SSV og bygget af 4 sten, hvoraf den mod syd er lavest. Kamrets indvendige dimensioner er 1,20 x 0,70 m og i hjørnerne mod NV, SØ og SV findes tørmur. Bevokset med et par træer i skov. (Plan bilag 2, fig.4).

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Jordhøjen velbevaret, 1 x 12,50 m, af regelmæssig, hvælvet Form. Ved østre Højfod en større Sten af Fodkransen paa Plads. Midt paa Højen et aabent Kammer, hvis Dæksten mangler. Det er bygget i regelmæssig, firsidet Form med Længderetning NNØ-SSV af fire Sten, hvoraf de tre for Nord-, Øst- og VestSiderne er lige høje, nu ragende 0,30-0,40 m op over Jorden, medens den søndre Endesten er 0,25 m lavere. Kammerets Dimensioner er indvendigt 1,20 x 0,70 m. Se iøvrigt Plan paa Bilag 1, Fig. 4. I tæt Skov. Midt i Kamret vokser et Træ. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1937
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forbindelse med restaurering af megalitgrave i Nørreskoven blev dyssekamret renset ud. I en dybde af 1 m under bærestenenes overkant fandtes et uberørt flintlag. Desuden fremkom der ved undersøgelsen et forarbejde til en flintdolk, en sleben tyknakket flintøkse samt en tværpil [på MSS].Sagen findes i den grønne arkivkasse med Rabens papirer.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse 1 x 12,50 m. Ved østre højfod en større sten af fodkransen på plads. Midt på højen et åbent kammer, hvis dæksten mangler. Kamret regelmæssigt firsidet med længderetning NNØ-SSV og bygget af 4 sten, hvoraf den mod syd er lavest. Kamrets indvendige dimensioner er 1,20 x 0,70 m og i hjørnerne mod NV, SØ og SV findes tørmur. Bevokset med et par træer i skov. Plan bilag 2, fig. 4, 246/43: Restaureret af Raklev, opmålt og tegnet af Raben.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 33/ktb. Nørreskoven I: Rundhøj (rød) med dyssekammer uden dæksten. Tværmål 10 m, høj 0,75.Grundrids af kammeret, s. bilag. I 33.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Friholdes for opvækst. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links