højen set fra vest
.
højen set fra syd
.
højen set fra sydøst
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411294
Sted- og lokalitetsnummer
230101-66
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dysserest, 0,5 x 14,0 x 11,0 m. I skov.

Undersøgelseshistorie

1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj x 14 m. Kunde ikke findes på Fredningsrejsen 1955 men er efter Insp. Rabens Mening ikke fredningsværdig.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotRundhøj (grå) flad, uden sten, ødelagt af ræve og grævlinger.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest. I midten lav sænkning - heri toppen af et par sten. I Ø en stor randsten. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
1985
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningDysserest, 0,5 x 14,0 x 11,0 m. I skov.Er måske identisk med dyssen sb. 245.
1985
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1985
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1995
Privat besigtigelse - Haderslev MuseumDysserest, ca. 0,5 m høj, ca. 11 m bred og ca. 14.9 m lang. 1 Stor sten mod nordøst, stenfyldt i toppen, noget udflydende og står med flere større bog.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links