gravkammer i høj set fra øst
.
set fra syd
.
set fra sydvest
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411324
Sted- og lokalitetsnummer
230207-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, jordhøjen er velbevaret, 0,5 x 9,5 m, fladt hvælvet. Midt på højen et næsten helt jorddækket kammer, således at kun det øverste af bære- stenene i N, V og Ø hæver sig nogle cm op. Dækstenen, en rund og temmelig tyk sten, 0,7 x 1,5 x 1,7 m, ved siden af kammeret. Frit beliggende i skov.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Jordhøjen velbevaret, 0.50 x 9.50 m, af regelmæssig, fladt hvælvet Form. Ingen Randsten bevaret. Midt paa Højen saas et Kammer næsten helt jorddækket, saaledes at kun Overkanterne af Nord-, Vest-, og Øst-Sidernes Sten hævede sig nogle faa Centimetre over Jorden. Dækstenen, en rund og temmelig tyk Sten, 1.50 x 1.70 m i Omfang og mindst 0.75 m tyk, var afvæltet og laa ved Siden af Kammeret. Da dette iøvrigt aabenbart var ganske uforstyrret, benyttedes Lejligheden til at undersøge det. Fotografierne paa Pl. VII viser det efter Udgravningen. Om denne og nærmere om Kammerets Bygning se særlig Beretning med Tegninger og Fotografier. Frit beliggende i aaben Skov. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1920
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI midten af højen frilagdes et uforstyrret kammer af 4 store bæresten. Den var af regelmæsig firkantet form og oprindeligt dækket af en 1,5 x 1,7 x 0,75 m stor sten, som lå ved kamrets østre side. Gravbunden var dækket af et 5 cm tykt kompakt lag af knust og brændt flint. I fylden fandtes udover kulstumper og nogle få stykker flintaffald intet. Randsten var ikke bevaret.
1932
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDækstenen blev lagt på plads. Et stykke af stenen er afkløvet, så at den nu ikke dækker hele kamrets længde.Beretning: store stengrave, 230101-Egen s.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Jordhøjen er velbevaret, 0.5 x 9.5 m, fladt hvælvet. Midt på højen et næsten helt jorddækket kammer, således at kun det øverste af bærestenene i nord, vest og øst hæver sig nogle cm. op. Dækstenen, en rund og temmelig tyk sten, 0.75 x 1.5 x 1.7 m, ved siden af kammeret. Frit beliggende, i skov.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotDyssekammer (rød) i lille rundhøj. Bilag: III II grundrids og fotografi.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links