782 dækstene. Set fra S.
.
779 oversigt. Set fra SV.
.
778 oversigt. Set fra NNV.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
37246
Sted- og lokalitetsnummer
050710-37
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort for 3724-6 og 8. Tingl. : 3/12 1914, arvefæster Lars Larsen, Troldhøjgård. Afmærkn. : MS 1915 løjtnant Lassen. Høj med jættestue. Af højen kun midtpatiet tilbage, 8 x 2,7 m. Kammer jordfyldt ; 3 dæksten ses. Af gangen ses 2 dæksten og bæresten. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1837
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue. Højen, hvis oprindelige Diameter har været c 18 M, er afgravet fra alle Sider saa kun Kammer staar tilbage 270 M høj, Tværmaal 7.50-8 M. Jættestuens Indgang er mod Øst (til Nord): En 030 M tyk Sten, der ses i en god M's Længde, er antagelig Gangens inderste Dæksten (nu dens yderste). Der er en ganske smal Aabning under den, der tillader at se, at Stenen hviler paa mindre Sten der antagelig er Paksten mellem Gangens Sidesten, Gangens Bredde er c 090. Ovenpaa denne flade Dæksten hviler en anden af samme Tykkelse, der ses i en Længde af 070. Udenfor Dækstenen ses i Syd Toppen af en Sidesten i Gangen 060 M udenfor Dækstenen. Om Kammeret kan skønnes noget efter de Dele af Dækstenene, der er synlige ovenfra. Den søndre Dæksten er gravet fri, af den nordre ses et Hjørne ved et Rævehul. Der synes at være 3 Dæksten c 2 M lange og med en samlet Bredde af c 4 M. De begynder c 1 M indenfor Yderkanten af den bevarede Dæksten i Gangen. Fra Gangens Dæksten kan man stikke 140 M ind med en Stok, man støder da paa Jord. Der er gravet lidt i Jorden ovenover Dækstenen, og Jorden er lagt op i en Top over den nordlige Sten. Græsgroet i Ager. Kammeret har tidligere været tilgængeligt. Det skal være udgravet for 70-80 Aar siden og det hedder, at Manden, der gravede den ud, tog til København og fik mange Penge for Fundet. Det sidste hører antagelig Sagnet til, men Tidsbestemmelsen passer med det til Museet 1837 indkomne Jættestuefund 4160-68 og Bronzealderfundet 4159-71. Der angives her, at Kammeret skulle være 7x3 Alen med en Højde af 2 1/2 Fod, Gangen skulle have været 9 Fod lang, 1 1/2 Fod høj og 1 1/8 Fod bred. Højen havde Stenkreds. Fredlyst (tingl 3/12 1912). Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1914
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue. Af Højen kun Midtpartiet tilbage, 8 x 2.70 m Kammer jordfyldt, 3 Dæksten ses. Af Gangen ses 2 Dæksten og 1 Bæresten. Græsklædt i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættesue i høj. Højens sider står meget stejle p.gr.a. afpløjning i gammel tid. Der har i gammel tid været gravet ned i toppen, hvorved 2 overliggere til kammeret ses. Øst herfor rager dele af endnu to sten frem - overligger samt bæresten til kammer eller gang(?). Der er tilsyneladende tilført noget jord på toppen inden for det seneste årti, og stenene ses derfor nu kun delvis på overfladen. 3 store træer på højsiden er savet ned inden for det seneste tiår. Fra stubbene breder der sig nu nye grene. Desuden ses en halv snes unge, selvsåede løvtræer på højen. Fredningsstenen hældte kraftigt. Er nu rettet op. Mål: 2,3x10x9 m. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links