Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452537
Sted- og lokalitetsnummer
070619-121
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.nr.: Nagelsti, matr.nr. 45 = 45b Tingl.: 10/1 1889 (R.V. Neergaard) Skænket til fredning Afmærkn.: MS (1889) Runddysse, 1 x 10 m, med et af 6 bæresten bygget 6-kantet kammer uden dæksten; 1 gangsten. Græs og lidt krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(2) Paa en Jordhøining af ca 2-3 Fods Højde ere Levninger af en Runddysse. Topper af Stene tyde paa et Kammer med Gang i S.S. Vest. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1 x 10 m, med et af 6 bæresten bygget 6-kantet kammer uden dæksten, 1 gangsten. Græs og lidt krat, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse i høj. Beskrivelse: Anlægget fremtræder i dag nærmest som runddysse med 1 polygonalt kammer. Højen: Enkelte randsten ses mod NØ, N, Ø og S 1 meter over fod, i alt 8 stk. FM forefindes. Kammer: Det polygonale kammer på højen er nærmest rundt/fladovalt. 6 små bæresten med plane flader indad. 1 bæresten til gang mod SV. I gangens østlige side, nærmest kammeret, er den. I den vestlige side ses 1 løs sten, der kan være 1 af gangens bæresten. Ingen dæksten. Kammerets mål: Ø-V ca 1 1/2 m. N-S ca 1,25 m. Tilstand/Beskadigelser: Bevoksning slører - især kammeret, der er helt overgroet. Højen er sær og ubestemmelig af form. En del er vel i tidens løb bortpløjet. Beliggenhed: På højdedrag ned mod kysten. Nærved hvor Flintinge å udmunder. Adgang: Ganske nærved vejside. ** Seværdighedsforklaring ** Om bevoksning studsedes 2*. I forb. m/sb 120 har det betydning. Ligger lige så karakteristisk i landskabet som den. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk9 synlige randsten.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links