Faktaboks

Kommune
Hørsholm Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
282919
Sted- og lokalitetsnummer
010403-33
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rundhøj. diameter ca. 12 - 13 m, indesluttende en jættestue af rektangulær form, orienteret i N-S, med gang på østsiden. 6 sten i kammeret, 8 sten i gangen, ingen dæksten, men en stor sten ligger væltet ud til siden, antagelig een af dækstenene.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI den til Gaarden hørende og Vest derfor liggende Fredskov findes en Høi, der fra Nord-Syd er 35' og i Vest-Øst 39' i Diameter og omslutter en noget forstyrret Gangbygning, hvis Dækstene forlængst ere bortførte. Kamret er 9 1/3' langt (Nord til Syd) og paa Midten 5 3/4' bredt, een af Sidestenene, som er væltet ned paa Bunden, er c. 5' lang og 2 1/4' bred. Høiden varierer mellem 4 1/2' og 4 5/12'. Gangen udgaaer i Retningen Vest-Øst, er 15 1/3' lang og 1 2/3' bred, dens yderste Steen paa den nordlige Side er 2 1/3' høi. Eieren har lovet at fredlyse den. Skoven har Matrno 3. Bevoksning: 1989: Løvkrat og Løvtræer
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRundhøj, Diam. ca. 12-13 m, indesluttende en Jættestue af rektangulær Form, orienteret i N-S, med Gang paa Østsiden. 6 Sten i Kammeret, 8 Sten i Gangen, ingen Dæksten, men en stor Sten ligger væltet ud til Siden, antagelig een af Dækstenene.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i rundhøj, 1,3 x 13,0 x 13,0 m. Kammeret er 3,1 m. langt i N-S og 3,8 m. i Ø-V. Der er sat af mod V 3 store, kantstillede sten, mod S 2 og mod N 1. Gangen er mod Ø og er ca. 4,5 m. lang og 0,4 (yderst) m. - 0,8 m. (ved kammeret) bred. Bevoksning: 1989: Løvkrat og Løvtræer
1999
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDer var foretaget en ulovlig udgravning i jættestuens gulv. Udgravningshullet blev tildækket med den opgravede fyld. En væltet bæresten i jættestuens gang blev genrejst. En væltet hjørnesten i jættestuens kammer blev ikke rørt. Hjørnestenens oprindelige standspor blev udfyldt med sten. En væltet karmsten blev erstattet med en ny og tørmurene ved siden af denne blev rekonstrueret. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links