oversigt, set fra vest
.
oversigt, set fra øst
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
372125
Sted- og lokalitetsnummer
040301-44
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/1 og 20/4 1893, fæsteren Lars Rasmussens enke, Sidsel Olsen; fredningen tiltrådt af Adam Greve Molkte til Espe. Afmærkn.: MS 1894, ved løjtnant Lassen. Dyssekammer, bestående af 7 bæresten og 1 dæksten. 1,25 m jord uden om er medindbefattet. I ager.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, i Toppen af en overpløjet Høj paa høj Bakkeflade. Højen naar nu omtrent til Underfladen af Overliggeren, men har efter Meddelelse tidligere dækket denne helt, dens Udstrækning kan ikke bestemmes paa Grund af Sæd. Dyssen dannes af 7 Sten (3 i Nordsiden, 3 i Sydsiden, 1 i den vestlige Ende) med en Overligger, der ligger paa sin oprindelige Plads. Det firsidede Kammer, hvis Længderetning er Vestnordvest - Østsydøst, staar nu helt aabent mod Øst. Det er 13 1/2' langt, mod Vest 4'8" mod Øst 3'9" bredt, mod Vest 5 1/2', mod Øst 4' dybt. Overliggeren har paa Undersiden en Længde af 12 1/2', dens største Tykkelse er 4 1/2', den største Bredde 7 1/2'. I Kamret ligger, 7'8" fra dets vestlige Ende og tæt op til det nordlige Sidevæg, tilsyneladende paa sin oprindelige Plads, en mindre Sten, hvis vestlige Side er ganske flad og har en Bredde af 2'5", en Højde af 1'8". - Graven er nu helt tømt. Efter Meddelelse blev ved Udgravningen fundet to Skeletter af Voxne, nogle ikke helt tilslebne Flintøxer og maaske nogle Ravstykker.Det kan ikke mindes at der har staaet Randsten om Højen. Se Plance 1B. Fredet under 12/1 og 20/4 1893. Bevoksning: 1984: Græs
1892
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, bestaaende af 7 Bæresten og 1 Dæksten. 1.25 m. Jord uden om er indbefattet. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1965
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1965
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer, 2,8 x 8 x 7 m. Højrest måler ca. 0,5 x 8 x 7 m i Ø-V'lig retning. Kamret er aflangt i Ø-V'lig retning og måler ca. 2 x 1 m indvendigt, og er bygget af 2 bæresten S, 1 V, 3 N samt 1 gangsten mod SØ (ingen overfor). Der ligger enkelte større marksten i kamret. 1 stor dæksten, der rager ca. 2,3 m op over højen. Dyssen ligger højt i terræn på kant af bakkehæld mod NV, ca. 75 m fra vej. ** Seværdighedsforklaring ** Stort dyssekammer, højt i terræn, på bakkehæld. Bevoksning: 1984: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links