Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 33238
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030306-8
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Niløse (#1)
Original fredningstekst
Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. 7/7 1888, Rasmus Larsens enke. Afmærkn.: MS 1911, løjtnant L. Lassen. Uudgravet jættestue i have; sammenfaldet, en mængde sten uden orden ses.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.1. I Hjørnet af Haven, tæt syd for Gaarden, ligger, omgiven af en stor Høi, en uudgravet Jættestue. Den uregelmæssig runde Jordhøi har et Tværmaal af omtrent 45', den naaer indtil Toppene af Sidestenene i Kammeret og har en Høide af omtrent 5'. Af Dækstenene over Jættestuen findes kun 2 paa deres oprindelige Plads, Brudstykker af 3 andre ligge over Fylden i Kammerets Indre, som naaer næsten til Toppene af Sidestenene. Kammeret har en Længde af omtrent 24', Bredden er omtrent 7', Længderetning: Nord til Øst-Syd til Vest. I Gangen, som udgaaer fra Kammerets Midte mod Øst til Syd, sees 8 Sidesten og 1 Dæksten. Baade Kammer og Gang synes ikke at være udgravede. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 1877
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1896
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUudgravet Jættestue i Gaardens Have, nu overgroet med tæt Krat, som hindrer en fuldstændig Undersøgelse. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 1913
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUudgravet Jættestue i Have, sammenfaldet, en mængde Sten uden Orden ses. Bør restaureres.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i have (intakt?). Den måler ca 1,2x17x16 m og har en rund-oval grundplan, i N-S'lig retning. Måltagning lidt vanskelig da højfoden er lidt diffus. Det ser ud til at kamret er intakt, og der ses bæresten til et aflangt rundet kammer, hvor nogle tilsyneladende hælder udad, på midten ses dæksten, rager ca 1 m op. i Ø-siden anes gangsten, 4 sæt? og ca 4 m lang. På grund af sne og beplantning opgav jeg at tælle bæresten, enkelte sten så flækkede ud. Jættestuen ligger i havens SV-hjørne og siden mod huset er plejet med græs og enkelte fyrretræer (ca 7 år gmle?) - mod SV er den mere tilgroet med løvtræer og buske. Ejer fortalte, at de allerede havde flyttet nogle fyrretræer, der var plantet af tidligere ejer. Ca 50 m mod SV er der ført telegraftråd. Den ligger på en flade nedenfor bakke mod Ø, i have, ca 50 m fra gårdsplads og 150 m fra landevej. Ejer: 3323.7. ** Seværdighedsforklaring ** Tilsyneladende velbevaret jættestue, i have, nedenfor bakke mod Ø. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 1993
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdaterede planer.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumEt stort og flot bøgetræ står i fortidsmindets centrum. Ejer er blevet oplyst om at træet blev plantet 5. maj 1945.
- 2011
- KO-kontrol på fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2013
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
