Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33239
Sted- og lokalitetsnummer
030306-9
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 27/8 1896, gdr. Jens Peter Christensen. Afmærkn.: MS 1911, Løjtnant L. Lassen. Dyssekammer af 5 bæresten og 4 små gangsten; stor dæksten. Stor hyld midt i. Kratbevokset.

Undersøgelseshistorie

1857
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1857
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.2. Større, stensat Gravkammer, dannet af 5 Sidesten og 1 Overligger, med Gang mod Sydøst, hvori 4 Sten. Den lave, stærkt afpløiede Høi synes ikke tidligere at have været høiere, Kammeret maa derfor snarest opfattes som fritstaaende. Gangen har nu ingen Dæksten og 1 Dæksten må være borttaget fra Kammeret. I den bevarede Dækstens Overflade sees 1 indgneden, skaalformet Fordybning, 1 1/2" i Tværmaal, Dækstenens høieste Punkt er c. 6' over Jordfladen. temmelig store Mellemrum mellem Sidestenene Kammeret er udgravet, indre Høide 3'4". Ved Indgangen findes en smal Sten, som kun rager et Par Tommer op over Kammerets nuværende Bund. Ved Begyndelsen af Gangen ligger en flad Sten, som sandsynligvis oprindelig spærrede Indgangen. Tæt øst for foregaaende Mindesmærke. Bevoksning: 1983: Græs
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSexsidet Dysse med Gang. Bevoksning: 1983: Græs
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKratbevokset Dyssekammer af 5 Bæresten og 4 smaa Gangsten, stor Dæksten. Stor Hyld midt i.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse. Højen måler ca 0,5x11x10 m og er lidt rundoval i N-S'lig retning. Den er indhegnet for kreaturer. Omtrent på midten er et polygonalt kammer med 2 bæresten mod S, 2 NØ og 1 V og 2 sæt gangsten ØSØ, indre mål ca 1,7x1,6 m x 1 m højt. 1 stor dæksten, der rager ca 1,7 m op over højen. Dækstenen og ene bæresten mod S er med revne. I kamret lå en knust urtepotte (frosset fast) - ikke påtalt. Ø for gårdens staldlænge mod Ø er der opført et maskinhus, ca 50-75 m? NV for dyssen. Så vidt jeg kan se, er der ikke givet dispensation. Denne bygning ligger dog noget lavere end dyssen og hindrer ikke udsyn til mindesmærket, så jeg ville tro, at der under alle omstændigheder ville være givet tilladelse til byggeriet. Dyssen ligger på kant af bakke, ca 50 m fra gårdsplads og 150 m fra landevej. Ejer: 3323.7. ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse med stort kammer, på kant af bakke, nær andre megalitanlæg. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumMeget velholdt.
2011
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links