Rundhøj, mv., Nygaard, Jyderup

Original fredningstekst

Tingl.: 22/10 1891 Fredlyst i henhold til reservation i arve- fæstebrevet af arvefæsteren, boelsmand Jens Hansen. Afmærkn.: MS 1893, ved Petersen, Ny Sonnerup Runddysse 1 x 13 m. Kammer af 5 bæresten og 2 dæksten (den østlige sprængt i to stykker). Gang af 2 sten. 19 randsten.

Undersøgelseshistorie

1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Runddysse, 39' i Diameter N.- S. 19 Randstene. Den omgiver et Kammer, der er sexkantet, bestaaer af 5 Sidestene og er aabent i Ø.t.Nø.- Indvendig er det 7 1/2 x 6' i Diameter og 4 1/4' høit. Af de to Dækstene, er den østligste sprængt i 2 Stykker, den vestl. er 10 2/3' lang og c. 3 1/2' tyk. Udfor Aabningen staaer en Gangsten paa hver Side, Gangen er 2 5/12' lang og 9"- 1' bred. I Henhold til " 15 i det den 12. Januar 1860 thinglæste Arvefæstebrev er Dyssen fredlyst af Bjergbygaards Eier, i indeværende Aar har Jens Hansen Udstedet en Fredningsdeclaration for den. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1 x 13 m., Kamret af 5 Bæresten og 2 Dæksten (den østlige sprængt i 2 Stykker), Gang af 2 Sten. 19 Randsten. @ sb 3 - 4 - 5 jvf. j. nr. 727/50
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, 2,5 x 13,0 x 13,0 m. Den ligger i kraftig dyreindhegning (med tyre). Beskrevet fra S og Ø, ser intakt ud og i god stand. Højen måler ca. 1 x 13 x 13 m. og der anes mange stentoppe på den (hovedstore og endnu større). Omtrent på midten ses et kammer med 3 sten mod S, 1 mod V og gangsten mod Ø + dæksten, der rager ca. 1,5 m. op. Randstenskæde ser ud til at være intakt. Kunne ved pleje blive endnu pænere. Den ligger ret lavt i terræn, nær skovbryn mod S (hvor en ældre markvej er tilgroet med løvtræer og buske, granplantage S herfor). Ca. 100 m. til offentlig vej. Beboer (=lejer) sagde, at højen var iorden, frarådede at gå ind til højen p.g.a. dyrene. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Tilsyneladende velbevaret dysse på græsmark i skovområde. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks