Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33245
Sted- og lokalitetsnummer
040112-10
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer stærkt forstyrret. I og ved det er stablet mark- sten, så det er vanskeligt at sige, hvormange af dyssens sten, der er bevaret. Såvidt kan skønnes er østre langvægs sidesten, søndre endesten og den sydligste af vestre lang- sides antagelig opr. 2 sidesten, såvel som overliggeren - til stede. Restaurering bør foretages og spørgsmålet om fredningsværdig eller ej udskydes.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.2. Nordvest for Gaarden findes ubetydelige Levninger af en lille, aflang, stensat Kiste, omgiven af en lav Jordhøi. Bevaret er 1 Sidesten, 5' lang med Længderetning: Nord-Syd og Brudstykker af en Endesten og af Overliggeren. Gravens Indre er tømt, og Jordhøien er næsten fuldstændig sløifet. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Gravkammer (S.M.) Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, stærkt forstyrret. I og ved det er stablet Marksten, saa det er vanskelligt at sige, hvormange af Dyssens Sten, der er bevaret. Saavidt kan skønnes er østre Langsvægs Sidesten, søndre Endesten og den sydligste af vestre Langsides antagellig oprindelig 2 Sidesten, saavel som Overliggeren, til Stede. Restaurering bør forsøges.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Højrest, mål nu 4,5x4,5x0,8 høj. Kamret stærkt forstyrret af væltede ? og sekundære sten. Måske 1 lang sten mod Ø, 2 V, 1 mindre N og 1 S samt en nedvæltet overligger (0,7 m over terræn) mod NV, færre sten udenom. Der er pløjet for tæt på højrest. Telegrafpæl ca 15 m mod N med linjeføring og gasrørsnedlæggelse ca 50 m mod SV. Dyssen ligger neden for svag bakkeskråning, ca 250 m til offentlig vej. Aftalte med ejer om at pløje 0,5 m fra højen fremover og ikke lægge flere sten op ad dyssen. Ejer: . Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links