Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
322126
Sted- og lokalitetsnummer
030104-12
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkning: MS. (1886) I 1915 lille restaurering ved Rosenberg. "Olshøj", hvori dobbeltjættestue. Græsklædt ved gård. Det vestlige kammer har 15 sidesten, 4 dæksten og en gang af 3 par sidesten, 3 dæksten og 2 par karmsten. Det østlige kammer har 12 sidesten med 3 store dæksten.

Undersøgelseshistorie

1858
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj indesluttende to Gangbygninger med parallelle Indgange i Syd, en Streg til S.V. Den vestre, største Gangbygning har et 19'8" l. 8'1" br. Kammer, en nu 13'4" l. Gang, den østre har et 14'5" l. 7'6" br. Kammer, af Gangen staar en ringe 5'7 1/2" l. Rest tilbage (se Plan af J.B.Løffler). Overfladen af Kamrenes Dækstene er tildels synlig i Højens Jordskorpe. Højen var omsat med en Stenkreds og endnu ikke udgravet, da Lærer Wolff aftegnede den 1858. Bevoksning: 1983: Græs
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Olshøj", hvori Dobbeltjættestue. Græsklædt ved Gaard. Det vestlige Kammer har 15 Sidesten, 4 Dæksten og en Gang af 3 Par Sidesten, 3 Dæksten og 2 Par Karmsten. Det østlige Kammer har 12 Sidesten og 3 store Dæksten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Marken herved fundet Ægende af tykn. Flintøkse. Bevoksning: 1983: Græs
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Olshøj". Høj, der indeholder 2 jættestuekamre, begge mandshøje. Ø-lige kammer: 12 bæresten. 3 overliggere. Ø-lige gang: 4 gangsten, hvoraf de 2 nærmest kammerets munding rager ud som karmsten. 2 overliggere. Tørmur. V-lige kammer: 15 bæresten. 4 dæksten. V-lige gang: 6 gangsten. 2 par karmsten. 3 overliggere. Tørmur. Begge kamre er forøget med et ekstra lag bæresten, der er lagt vandret, således at kamrene er mandshøje. Ved V-lige højfod ses randsten. I den V-lige ende af V-lige kammer er der hul op til fri luft. Dette er tidligere søgt udbedret med cement. 5 overliggere synlige i højens top. Jættestuen ligger så tæt ved gård, at den ene længe er bygget ind i højen. Langs S-siden er randstenskæde omdannet til stensætning. ** Seværdighedsforklaring ** Fint eksempel på dobbelt-jættestue. Let tilgængelig ved indkørsel til gård. Bevoksning: 1983: Græs
1988
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuekamrene blev oprenset for nedfalden højfyld og affald. De gamle jernlåger, opsat i 1936, blev erstattet af nye. En karmsten i det vestlige kammer blev rettet op. Alle tørmurene blev afrenset og restaureret. Manglende tørmure mellem sidestenene blev erstattet med nye. Mindre huller i højen blev fyldt op med sten og græstørv. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Seværdig dobbeltjættestue med mandshøje kamre.
2012
Museal restaurering - Museerne.dkMuseal restaurering.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links