kammer, set fra øst
.
oversigt, set fra ØSØ
.
oversigt, set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302648
Sted- og lokalitetsnummer
010203-147
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.nr. 5a: Høj i skel til Onsved. Se matr.nr. 7a af Onsved, Skuldelev sogn. Matr.nr. 7a.: Rundysse i jordhøj, 1 x 11 m. Kammer af 5 sidesten, 1 gang- sten, ingen dæksten. 13 randsten. Dige hen over dyssen. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed det søndre skæl, der tillige danner sognegrænse mellem Gerlev og Skuldelev sogen ses en fra dette udgående buet række af stene, 11 i tallet, stående side om side. Det er en del af kredsen om en gangbygning, hvis sidestenen tildels ere benyttede - som de stå - til skællet, men som forøvrigt væsenligt ligger inde på nabomarken, matr.no.7 af Onsved by, Skuldelev sogn, under hvilken matrikel den er nøjere beskreven. Ved og tildels i det nordlige skæl, der tillige er sogneskæl til Gerlev sogn ligger en gangbygning, der oprindelig har været omgiven af en kreds af stene, af hvilken endnu rester er tilbage. Ganggbygningen, hvis dækstene alle mangle, består af et kammer 5'9" l. 5' br., dannet af 5 sidestene, der når undtages den, til hvilken gangens nordlige side støder, vende en jævn side indad- (højden er nu 3', men der ligger sikkert et ikke ubetydeligt lag fyld over kammerets egentlige bund)- og en indgang 16'10" l. 1'9" br., den inderste åbning mod kammeret kun 10". Indgangen vender imod sø. og har været bygget vistnok af 4 stene til hver side, hvor nu kun 3 ere tilbage, den synes at have udmundet umiddelbart i den stensatte kreds. Denne er delt omtrent efter diameteren af skældiget, og af den halvdel, der hører her til lodden, er kun 5 stene, de fire ved siden af hinanden bevarede, medens af den halvdel, der findes på Lyngerup mark, Gerlev sogn matr.no.5, 11 stene endnu stå side om side. Kredsstenenes afstand fra kammeret veksler fra 15'10" - 19'9", kredsens oprindelige diameter kan sættes til 32'-35'! Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse i Jordhøj, 1 x 11 m. Kammer af 5 Sidesten, 1 Gangsten, ingen Dæksten. 13 Randsten. Dige hen over Dyssen. Græsklædt i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKammer af 5 bæresten minus dæksten. Blå korts ene "gangsten" næppe en sådan. Af randstenene sås kun et sammenhængende forløb på 8 sten om N-fod samt 3 næsten overgroede ved foden i V. En gammel bøg ca. 3 m syd for kammeret og en ung nord for det. Hertil 6 gamle, knudrede hylde, især på S-siden, men den ene af den i kammeret. Bunddække af græs med lave urter. Lidt løvbuske. Busk- og træbevoksening stort set kun på de to tredjedele, der ligger syd for skeldiget i Ø-V hen over dyssen tæt N for kammeret. Tredjedlen N for diget græsklædt. Et begrænset antal marksten ved NØ-foden. I skel mellem dyrkede marker. ** Seværdighedsforklaring ** Nogenlunde seværdig runddysse på baggrund af generelle sparsomhed på sådanne lokalt. Dog skæmmende bevoksning. Ikke offentligt tilgængelig og ikke synlig fra offentlig vej. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links