4191 oversigt
.

Rævehøj ved Dalby ligger stolt knejsende på højderyggen ud til Storebæltskysten. Under den mægtige høj gemmer sig en af landets mest imponerende jættestuer fra bondestenalderen. Kammeret er bygget i flere skifter og er med sine ca. 2,5 meter til loftet et af Danmarks højeste jættestuekamre. I bronzealderen har man på én af bærestenene i jættestuen indhugget et solkors, og ved en udgravning i 1933 fandt man i gravhøjen flere brandgrave, der også fra bronzealderen. Det er helt almindeligt, at stenalderens gravhøje også blev brugt til begravelser senere i oldtiden, men helleristninger inde i jættestuer er sjældne. Omkring jættestuen findes mange andre gravhøje fra oldtiden.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34218
Sted- og lokalitetsnummer
030209-26
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Helleristning/billedsten, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 250000 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3421-8, 7, 6. Tingl.: 19/8 1886, skænket til fredning af gdr. Hans Nielsen Afmærkn.: MS 1895, løjtnant Lassen. Rævehøj med anselig jættestue; højen 4,5 m. Kamret af 19 bæresten, hvorover 3 lag liggende bæresten og 5 dæksten; det er 7 x 2,2 m, 2,5 m højt. Gang af 17 bæresten og 3 dæksten. Vid udsigt.

Undersøgelseshistorie

1852
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1852
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOldsager fra jættestuekammeret, bla. et grebtungesværd, indsendt til Museet i 1852, af Provst Herschind Bøgh, Kirke-H.
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høi, "Rævehøi" kaldet, indesluttende en uudgravet Gangbygning. Høien, som er ca. 15' høi, er afskaaret i en firkant, hvis Side mod Nord er 70', mod Sydvest og Øst 60'. Fra SV er en større Indgravning, hvorved tre Overliggere over Kamret ere komne til syne, dette skjønnes at være ca. 20' langt og ligger i Retningen NØ-SV, Gangen udgaar i østsydøst. Bevoksning: 1984: Græs
1933
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeretning 1933 af G.Rosenberg, hvori omtales udgravning af jættestuekammeret og af 3 brandgrave i højen (Grav A,B,C.).
1933
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Rævehøj" med anselig Jættestue, Højen 4 1/2 x m., Kamret af 19 Bæresten, herover 3 Lag liggende Bæresten og 5 Dæksten, det er 7 x 2,2 m., 2,50 m. højt. Gang af 17 Bæresten og 3 Dæksten. Vid Udsigt.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTilføjelse i beretningen af Th.Mathiassen om fund af hjulkors i Jættestuekammeret.
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Marken Ø.f. Rævehøj Stenalderboplads. 5 Aff. fandtes. Sv.E. Petersen Gjørlev har herfra et brusdst. af en Dolk, af en sav, en Miniature Skiveøkse (6 cm.), 3 Flækker. Ved Jættestuen fundet sleben tyndbl. Økse ca. 10 cm.l. Bevoksning: 1984: Græs
1961
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1961
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLerkarskår fundet mellem stenene i kammeret.
1968
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeretning om restaureringen (jvfr. fredn.nr. 3421:8). Sagen er vedlagt Rosenbergs beretning fra 1933.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRævehøj. Den måler 4,5 x 24 x 21 m i Ø-V'lig retning og er noget uregelmæssigt hvælvet med en lille, ret flad topflade. Jættestuen fremtrædert som beskrevet, der er dog i kamrets S-ende sten i gulvet. I kamret er der tegnet (med sod) på nogle af stenene (mindre omfang) og mod S drypper det med vand, så nogle bæresten er helt våde (det har også været ret fugtigt vejr det sidste stykke tid). Ved indgangen findes en gammel jernlåge - gangen vender mod ØSØ. Den findes højt i terræn, ca.225 m til offentlig vej (dog parkeringsmulighed ved Sandbjerggård, lidt tættere på). Nær andre mindesmærker. ** Seværdighedsforklaring ** Usædvanlig jættestue med højt kammer, nær andre mindesmærker, højt i terræn. Bevoksning: 1984: Græs
1997
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn af de yderste bæresten i jættestuens gang, der hældede kraftigt ud i gangen, blev rettet op. Jættestuens tørmure blev afrenset og restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. Gulvet i kammer og gang blev oprenset for nedfalden højfyld. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.Seværdig jættestue med stort kammer og flot beliggenhed.. Skilt ved høj ulæseligt.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Helleristning

Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links