Fortidsminde set mod øst
.
Fortidsminde set mod vest
.
Fortidsminde set mod syd
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
401423
Sted- og lokalitetsnummer
090412-46
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/8 og 9/9 1892 (Kammerh., Hofjægerm. P.C. Greve Bille-Brahe-Selby til Brahesminde) Afmærkn.: MS (1893, Adjunkt Boesen). Rundhøj, "Ravnshøj", 2-3,5 x 16-17 m. Ved midten en mægtig kampesten, ca. 2-2,5 x 3 m, et stykke er bortsprængt mod Ø, muligt identisk med et større stykke, der ses i højsiden et par meter SØ herfor. Sikkert overligger til dyssekammer (el- ler jættestue). Selve højen er meget misdannet af haveanlæg med gange, sten- sætninger etc. Nogle af de større sten i højens kant er an- tagelig originale randsten. Firkantet afpløjet, i ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRundhøj, 3,0 x 21,0 x 22,0 m., afpløjet til delvis firkantform. Gamle afpløjningsbrinker ses i S, N og især V. En tilsyneladende intakt randstenskæde ses i S og SV. På toppen den i fredningsteksten omtalte dæksten, der er mere end 2,5 m. lang. Dens S-lige del er afsprængt og ligger ca. 2 m. S derfor. Omkring toppen en delvis stensat sneglegang. En gammel markstensdynge på NV-hjørnet (udenfor den egentlige høj) har ikke i nyere tid fået tilført sten. Ville ved vegetationsrydning få betydelig landskabelig virkning. Bevoksning: 1987: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links