kammer, set fra NØ
.
højen set fra øst
.
højen set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
382313
Sted- og lokalitetsnummer
040406-20
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, 10 m i diameter. 16 randsten, hvoraf de fleste væltede. Kammer med 3 sidesten; ingen overligger. Mindre indhak i vestsiden.

Undersøgelseshistorie

1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 10 m. i Diam. 16 Randsten, hvoraf de fleste væltede. Kammer med 3 Sidesten, ingen Overligger. Mindre Indhak i Vestsiden.
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, 1,4 x 10 x 10 m. Den måler ca. 1 x 10 x 10 m med en lidt diffus fod. Kamret findes i midten og består af 3 bæresten og 1 mindre sten - ingen dæksten in situ. Muligvis aflangt til trapezformet kammer i NV-SØ'lig retning, mål ca. 1,2 x 0,9 m. Afvæltet dæksten 0,5 m fra kamret mod SSØ ? Næsten intakt randstenskæde, dog ældre indhak mod Ø, hvor der er gravet lidt af foden, 16 synlige randsten. På højen ses mindre stentoppe hist og her. Sten rager ca. 0,4 m op. Bevokset med ældre og yngre løvtræer i ret tæt løvskov (relativt ung). Enkelte sten nær højen. Den findes ca. 10 m fra lidt ældre skovvej og 0,8 km fra landevej. Ejer : 3823-21. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret runddysse, i tæt løvskovsområde. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links