Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
322231
Sted- og lokalitetsnummer
030609-20
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 27/3 1886 Fæsteren Lars Jørgensen ved Lerchenborg Grevskabs Administration. Afmærkm.: MS. 1886, Prop. Lund, Aldersro Jættestue i høj. Højen er 3,5 m x 20 m. Jættestuen består af kammer af 14 sidesten og 3 overliggere og af gang af 16 bære- sten og 5 overliggere.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn velbevaret, langs Foden stenomsat Jordhøj paa flad, lav Mark, som indeholder en udgravet Gangbygning. Kamret, som er bygget af 13 Sidesten og dækket af 3 Overliggere, er 15' langt, 6-6 1/2' bredt og godt 5 3/4' højt, det ligger i Retningen N-S. Nærmest dets søndre Ende udgaar en 25' lang og 2'6" bred Gang, der er dækket med 5 Overliggersten, mod Øst. En Tærskelsten er anbragt i Gangen. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1902
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i Høj. Højen er 3,5 x 20 m. Jættestuen bestaar af Kammer af 14 Sidesten og 3 Overliggere og af Gang af 16 Bæresten og 5 Overliggere.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj, 2,0 x 22,0 x 20,0 m. Udgang i Ø. Fuldstændigt tilvokset i krat undtagen ved indgangen. Jættestuen består af restaureret kammer: 14 sidesten. 3 overliggere. 1 tærskelsten. fin tørmurskonstruktion. Gang: 16 bæresten. 5 overliggere. Tilvoksningsgraden vanskeliggjorde højdetagning. Jernlåge, der ikke fungerer efter hensigten, idet den står ulåst hen. Tørmuren i gangen er begyndt at skride ud. Ejeren bad mindeligt om, at 3222-1 + 3222-31 blev plejet, dels fordi det var seværdige fortidsminder, dels fordi han selv ikke længere havde kræfter til at holde krat og ukrudt nede. Ukrudtet fra højen spredtes desuden ud i marken. ** Seværdighedsforklaring ** Meget seværdig jættestue med indgang. Ejeren oplyste, at 3222-31 + 3222-1 besøgtes jævnligt. Af hensyn til besøgsintensiteten, stedets seværdighedsgrad og tætte beliggenhed til parcelhuskvarter, bør de to lokaliteter plejes og skiltes. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1986
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningJættestuens vestlige dæksten var flækket for lang tid siden. Stenen blev sikret med to rustfri stålbånd forankret i stenen. En jernstang der afstøttede en del af gangen blev erstattet med en i rustfrit stål. Se beretning.
2008
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderTo af jættestuekammerets bæresten hældede indad. Disse blev genrejst og sikret med rustfri stålbøjler. En gammel jernstiver blev fjernet. En dæksten over gangen blev genplaceret i oprindeligt leje og dækket med et lag ler. Tre tilførte dæksten blev lagt over jættestuens gang. En væltet randsten blev genrejst og sikret med rustfri stålbøjler. Udgravningsfelter blev genopfyldt. Højen blev reguleret. Jættestuen blev dækket af en bentonitmembran, hvorpå yderligere højfyld og til sidst et lag græstørv. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld og dækket af et lag singles. Jættestuens tørmure blev restaureret. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Meget seværdig jættestue. Offentlig adgang.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links