Faktaboks
- Kommune
- Gribskov Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 25286
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010102-11
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Runeshøj
Oversigt - fra SV
Oversigt - fra N
Original fredningstekst
Til matr. nr. : 4f (Syvhøjgaard) Dekl. tingl. 2/3-1938 23.5. 1996 oplyst, at højen lokalt kaldes Runeshøj. Til 1321/58 : Om udstykning. Vejen mod nord, øst og vest må ikke føres nærmere højens fod end 2 m. Der må anbringes na- tursten og vilde roser, således at skadelig færdsel på højen forhindres. Sønden for højen føres vejen langs skoven på 4 g (langs skellet). Det derved afskårne areal omkring højen må ikke bebygges eller beplantes med høj beplantning (over 1 m). Høj, 19 x 4 m. Øst- og vestsiden en del afgravet. Toppen vel- bevaret. Græs- og lyngklædt.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn sløifet Høi. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
- 1937
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. Fredningsværdig. Ejes af Kunsthandler Magnussens Enke. Diameter 19 m Højde ca 4 m Nordsiden lidt afgravet. Østsiden stærkt afgravet, saaledes at denne Side er en Del affladet. Sydsiden velbevaret. Vestsiden har et Dybt og bredt Skaar som Minde om Højens Udgravning. Toppen velbevaret, undtagen der hvor Vestsidens Skaar griber ind. Højen græs- og lyngklædt. Grunden hvorpaa Højen ligger er ikke under Dyrkning, men skal bruges til Sommerhusbebyggelse. Udgravet af Kunstmaler Joh. Glob 1932, der midt i Højen fandt en Stenkiste af flade Sten. Heri Menneskeknogler og en Flintdolk.
- 1937
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1989
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet på blåt kort. Dog også lidt afgravet i N-siden. Højen græsklædt og kranset af et tæt hybenrosebælte langs fod hele vejen rundt. En stor gammel fyr ved N-siden. Beliggende på nordlige del af udsparet areal i sommerhusbebyggelse, omkranset af veje. På arealet S for højen ses mange unge og halvgamle birke samt fyrre i strid med deklarationen, der er dog vistnok tale om selvsåede træer. Naturstensgærdet omkring højen tilladt iflg. deklarationen. ** Seværdighedsforklaring ** Rimelig pæn høj, der dog ikke kommer til sin ret som følge af lidt for høje og tætte vækster omkring den. Offentligt tilgængelig. Parkering på vejen ved højfod. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stenkiste
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
