Fælles kort for 2727-20, 21, 22 Højknot 2 m x 9 m, hvori resten af en oval jættestue, der er ca. 5 m lang i N-S og ca. 2 m bred. Midt fra østsiden ses gangen at have gået ud; idet den sydligste af gangste- nene nærmest kamret, står på plads. Af kamrets sidesten ses 8 og heraf er de 3-4 bragt ud af leje. Overliggere mang- ler. Græsgroet og med lidt lave buske. I ager. NMI: Højknot 2 x 9 m, hvori resten af en oval jættestue, der er ca. 5 m lang i N-S og ca. 2 m bred. Midt fra østsiden se gangen at have gået ud; idet den sydligste af gangstenene nærmest kamret, står på plads. Af kam- ets sidesten ses 8 og heraf er de 3-4 bragt ud af leje. Overliggere mangler. Kamret kan utvivlsomt restaureres, og en udgravning skønnes lønnende. Græsgroet og med lidt lave buske. I ager. Særlig mod øst pløjes der for tæt til højknotten.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
