Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332224
Sted- og lokalitetsnummer
030214-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 29/9 1892, godsejer A. Nygaard til Sæbygaard. Afmærkn.: MS 1895, ved løjtnant Lassen. Runddysse 8 x 10 x 1,5 m. Kammer af 5 bæresten og dæksten. En del krat mod S.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende Gravkammer med Gang. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 8 x 10 m., 1 1/2 m. høj, Kammer af 5 Bæresten og Dæksten. En Del Krat mod Syd.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Højen måler ca 1,5x10 x8 m i rundoval form, retning N-S, formen skyldes sikkert erosion/ældre afpløjning, idag god pløjeafstand. Kamret er 5-kantet med 5 bæresten og mod NØ-Ø en indgang med 2 synlige sten mod N og 1 S (ser ud til at mangle 1). Kamret måler ca 1,5x1,5 m. Dæksten hviler kun på 3 sten. Det ser ud til, at et større stykke er flækket af mod SØ. Den rager ca. 2 m op over højen. Der er et kilehul i toppen. Højen er fyldt med sten, fra håndstore til ca 50 cm længde, er antagelig fra højfyld og marksten lagt gennem lang tid. Der vokser hyld (afskårede stammer) samt mindre buskads ellers græs og en del uden vegetation. Ingen sikre randsten, muligvis har de større sten på højen været randsten? Den ligger på skråning ned mod Tissø, med vidt udsyn. Omtrent 75 m fra landevej. der var lavet et lille bålleje i kamret (med stearinblus), fjernede det. Kunne ved pleje ***. Ejer: 3322.14. ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse på skråning ned mod Tissø. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Smukt beliggende stendysse tæt på landevej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links