kammer, set fra SSØ
.
oversigt, set fra NV
.
oversigt, set fra SSØ
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302731
Sted- og lokalitetsnummer
010206-12
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 8/1 1901 (Gdr. Jens Thomsen) MS(1900) Runddysse i høj, 1,5 x 19 m. Kamret består af 4 bæresten og 1 dæksten, på plads, gangen af 2 bæresten og 1 overligger. 9 randsten ses. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå en banke med vid udsigt til alle sider ligger en runddysse indesluttende en mindre gangbygning, hvis sidestene tage ikke ubetydeligt frem af den omgivende lave jordhøj. - Gangbygningen er kun ufuldstændigt bevaret,. I kammret, der er 8' l. 7'10"br. (2'9" h. for tiden) og bygget af oprindeligt 5 sidestene, der alle vende en jævn flade indad, mangler den søndre nærmest indgangen (den har ikke været tilstede i mands minde), og af gangen, der vender mod s.ø. er for 2 år siden [1871] tvende sidestene på hver side borttagne, så at nu kun den inderste på hver side står tilbage og viser gangens bredde 2'7", dens oprindelige længde kan anslås til omtr. 14'. - Over kammeret ligger en anselig højrygget dæksten, af hvilken imidlertid en del er afsprængt, således at et stykke er faldet ned over gangens inderste sidestene, medens et andet ligger nedfaldet ved siden af kammeret. Denne sprængning synes ikke foretagen i mands minde. - Den stensatte kreds udenom gangbygningen, dog indenfor den lave jordhøjs rand, er omtr. 41' i diam., kun 9 stene af den står, som omstående grundrids viser, bevarede. Mod s.ø. er også en del af jordhøjen bortskåren.- Da yderdelen af gangen, som omtalt, borttoges, fandtes "nogle ben", ellers vides intet om fund her i dyssen. Ihvorvel den er beskadiget, kunde denne dysse på grund af sin beliggenhed, så vel som på grund af at ingen sådan er bevaret på Selsø eller i de nærmeste sogne, nok fortjene at fredes for fremtiden. Forhandlinger herom ere indledede. Bevoksning: 1989: Græs
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse i Høj, 1,5 x 19 m. Kamret bestaar af 4 Bæresten og 1 Dæksten, paa Plads, Gangen af 2 Bæresten og 1 Overligger. 9 Randsten ses. Græsklædt i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer i høj. Højen er ca 1,5 m høj med ca 19 m diam og har randstenskæde rundt om. Diam indenfor randstenskæden er ca 13 m. Højtoppen er ret flad og noget ujævn. Skitse. Kammeret består af 4 store bæresten med en meget stor dæksten. kammeret er åbent mod S. Den indvendige højde er ca 1 m. I kammerets bund ses flint. Ø for kammeret ses 2 modstående gangstene, lidt mindre end kammerets stene, med 1 stor overligger. Beliggende højt i terrænet og ses på lang afstand. 2 fotos af kammer, fra N og S, 1 foto af hele fortidsm. fra SSV. Bevoksning: 1989: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links