Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
411025
Sted- og lokalitetsnummer
220203-125
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Løjt Kirkeby, art. 17, kortbl. 10, parcel 149. Tingl.: 1/10 1923, Jørgen Poulsen Schmidt. Diplom. Afmærkn.: MS 1924, Hans Kjær. Runddysse med kammer omsluttet af en velbevaret jordhøj, 1,5 x 13,5 m. Kam- meret, der har længderetning i nordvest-sydøst med åbning mod sydøst, er dannet af 1 sten i nordøst, 2 i sydvest, 1 stærkt skrånende sten for nord- vestenden og 1 i sydøst, der er 0,4 m lavere end de øvrige. Af stenen mod nordøst er en indtil 0,2 m tyk flage afsprængt, nu henlagt på jordhøjen tæt nord for kammeret. Kammeret måler indvendig foroven 1,25 x 0,6 (opr. 0,4) m og i bunden 1,56 x 0,68 m. Indvendig højde i midten 0,57 m, ved siderne 0,7 m. Dækstenen er fladagtig, 1,8 m bred, indtil 0,65 m høj. Jordhøjen omslutter kammeret og de nederste 0,1 m af dækstenen. Af randsten er bevaret 4 omfaldne i vest og 2 opretstående i nord. I skov. Mærkestenen midt på siden mod syd-sydvest.

Undersøgelseshistorie

1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse med Kammer. Beskrivelse, se Deklaration, udstedt af Gaardejer Jørgen Schmidt 1923. Jvf. Opmaalingsblade XIII a-b, Fotografier Bl. XIV.
1921
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse med kammer, omsluttet af en velbevaret jordhøj, 1,50 x 13,50 m. Kamret, der har længderetning i NV-SØ med åbning mod SØ, er dannet af een sten i NØ, 2 i SV, 1 stærkt skrånende sten for NV-enden og 1 i SØ, der er 0,40 m lavere end de forrige. Af stenen mod NØ er en indtil 0,20 m tyk flage afsprængt, nu henlagt på jordhøjen tæt N for kamret. Kamret måler indvendigt foroven 1,25 x 0,60 (opr.0,40) m og i bunden 1,56 x 0,68 m. Indvendig højde i midten 0,57 m, ved siderne 0,70 m. Dækstenen er fladagtig 1,80 m bred, indtil 0,65 m høj. Jordhøjen omslutter kamret og de nederste 0,10 m af dækstenen. Af randsten er bevaret 4 omfaldne i V og 2 opretstående i N. I skov.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links