Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332638
Sted- og lokalitetsnummer
020102-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer, 1,40 (N-S) x 0,60 m. af 4 lave sidesten. Ved si- den af den afvæltede dæksten. Herom lav, rund høj, ca. 1,5 x 8 m. Bevokset med eg og krat.

Undersøgelseshistorie

1901
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund lav Høi, 11 Meter i Tværmaal. I Midten en stensat Grav, 1,40 M lang (Syd til Nord) 0,60 M bred, med flere lave Sidestene. Ved siden af Graven ligger den afvæltede Dæksten. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 1,40 (N-S) x 0,60 m af 4 lave Sidestene. Ved Siden af den afvæltede Dæksten. Herom lav, rund Høj, ca. 1,5 x 8 m. Bev. med Eg og Krat.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, mål ca 1,5x8x8 m. Omtrent i midten et aflangt kammer i NV-SØ'lig retning og en dæksten skubbet nedad sidestenene mod NV, ved åbningen mod SØ anes 2 sten. Nu ligger enkelte mindre sten på højen, sidestenene rager ca 10 cm op over højfladen, dækstenen nu op til ca 0,8 m over dette niveau. Ved nylig markafbrænding er højen blevet lidt afsvedet mod SV. Den ligger ca 500 m til offentlig vej, lidt nedenfor en større morænebakke nær å og andre fortidsminder. der har nylig været krattet i dyssekammerets bund af dyr/mennesker? Se også 3326.36, en rævegrav findes ved højfod mod Ø. Enkelte større sten anes ved højfod. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links