Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
382414
Sted- og lokalitetsnummer
040509-27
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,5 x 15 m. Buskbevokset i ager. Siderne stærkt afgra- vede, hvor større sten er synlige. Måske rest af megalitgrav. (Centralgrav måske bevaret). Konstateret sløjfet den 30. april 1980

Undersøgelseshistorie

1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.5 x 15 m. Buskbevokset i Ager. Siderne stærkt afgravede, hvor større Sten er synlige. Maaske Rest af Megalitgrav. (Centralgrav maaske bevaret).
1981
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,5 x 15 m. Stort forgravet, muligvis Rest af Megalitgrav.
1981
Museal besigtigelse - Næstved MuseumVed geberejsningen (?) 1981 fremkom ved sb. 27 en neolitisk flækkeblok, tilgået NÆM.
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningHøjen er fjernet.
1986
Aflysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
2008
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links