1173 kammer. Set fra NNØ.
.
1169 gang. Set fra ØSØ.
.
1166 oversigt. Set fra SØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
36255
Sted- og lokalitetsnummer
050709-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Jættestue med bikammer, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/10 1907, gdr. Ferdinand Rasmussen, Høveltegård. Diplom Afmærkn.: MS 1913, Nordmann. Høj, med jættestue, 2,5 x 24 m. Kamret jordfyldt 5 x 2,15 m. 5 sidesten i hver side af gangen og 2 dæksten. Af kam- ret ses 2 dæksten. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1907
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1907
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i Høj. Højen c. 2,50 M høj, Diam. c. 24 M. Kammeret, der har Retning N-S, er 4,35 M langt, c. 2 M bredt ved Midten. Om dets Sidesten kan kun delvis udtales, idet den søndre Del er stærkt sandfyldt med Rævegrave. Partiet nord for Gangen bestaar foruden Hjørnestenen af 1 Sten i Øst, 1 Endesten i Nord, i Vestsiden ses 1 Sten. Afstanden fra Gangens Hjørne til Endevæggen er 1,30 M. Kamret har været dækket af 3 Sten, af hvilke den nordligste nu mangler, den mellemste forefindes, men er gledet ned ved Vestenden, den sydligste, der er 3-3,50 M lang og 0,80-0,90 M tyk, ligger paa Plads og dækker over Kamret til 1,80 M. fra Sydenden, mellem de 2 Dæksten er en Afstand af 025-040 M. Gangen, der udgaar mod Øst, 3,50 M lang, 0,75 M. bred og nu c. 0,60 M høj ved Aabningen. Den bestaar af 4 Sten i hver Side og er dækket af 2 større Dæksten og 1 mindre inderst. Fra Kamrets Bagkant er der c. 11 M til Højens vestre Fod, det ligger saaledes stærkt excentrisk og der er Sandsynlighed for et Kammer bag det. Højen er fredlyst og Jættestuen vil blive restaureret.[[Der er fundet Ben i Gangen, og tæt ved Østsiden af Højen laa under flad Mark kun c 1/2 Alen dybt et udstrakt Skelet.[Jvf. Pl. XVII]. Bevoksning: 1985: Græs og Løvtræer
1914
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue, 2,50 x 24 m. Kamret jordfyldt, 5 x 2.15 m. 5 Sidesten i hver Side af Gangen og 2 Dæksten. Af Kamret ses 2 Dæksten. Græsklædt i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJÆTTESTUE I HØJ: Kammeret ligger meget forskudt i højen mod NØ. og sat af 9 synlige bæresten. Mindst 3 bæresten er ikke synlige i kammerets vestside, disse er dækket af nedskredet jordfyld. SYNLIGE BÆRESTEN: 2 i vest, 1 i nord, 5 i øst, 2 i syd, med 2 dæksten. Kammeret er 4,90 m x 2,10 m i syd og 1,60 m i nord. Store dæksten over sydenden i oprindeligt leje. Nord for denne, ca. midt over kammeret, stor nedskredet dæksten (nedskredet med sin vestende). Yderst over nordlige del af kammeret mangler en oprindelig dæksten. Sydenden af kammeret er særdeles velbevaret med tørmursopbygninger og indskudte sten. DOG MED ENKELTE FORSTYRRELSER DER BURDE STABILISERES AF FST. Kammeret er orienteret N-S. Gang mod øst, bestående af 4 bæresten mod nord, 2 mod syd (af oprindelig 4). 2 dæksten dækker hele gangpartiet. Indskudt dæksten mellem kammer og gang. Gangens længde 3,30 m og ca. 0,70 m bred. OMGIVENDE HØJ: 2,5 x 20 x 18 m, orienteret N-S. Fra gangmunding til pløjning = 4 m. INGEN oppløjede fyldskifter. Enkeltstående små selvsåede graner. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret, smukt liggende jættestue. Bevoksning: 1985: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkJættestue. Kammer orienteret NNØ-SSV med gang udgående i ØSØ. FM-sten sat i højside i SV.
2016
Museal besigtigelse - Museum SydøstdanmarkPå bar højoverflade opsamlet et skår af groft magret keramik.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links