kammer
.
oversigt, set fra SØ
.
oversigt, set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332312
Sted- og lokalitetsnummer
030309-19
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 0,5 x 11 m med kammer orienteret N-S dannet af 2 sten for hver langside og 1 væltet endesten mod N. De fleste af sidestenene hældende og dækstenen nedfaldet. Bevokset med krat, omgivet af et gærde. I ager.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Dysse, omgiven af en indtil 1/2 M. høj, delvis kratbevoxet Højning. Randstenene borttagne før Mands Minde. Kamret firsidet, Retning N-S, aabent i S. Længde c. 2.20 M., Bredde c. 1 M. I hver Langside 2 Sten, for nordlig Ende een, Tærskelstenen er bortvæltet fra dens oprindelige Plads. Kun een af Sidestenene (den nordligste i Vestsiden) staar i oprindelig Stilling, de øvrige hælde og ere forskudte. Den nordlige Endesten er sprængt, et større Stykke af den ligger indvæltet i Kamret. Overliggeren er nedgleden fra oprindeligt Leje og hviler paa den sydlige Bæresten i Østsiden og paa Jorden, den er 1.70 M. lang, 1.50 M. bred, 0.80 M. tyk. Kamret ialfald delvis tømt og til Dels fyldt med Sankesten. Den staaende Sidesten rager 0.90 M. op over Jordfladen. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 0.5 x 11 m., med Kammer orienteret N-S dannet af 2 Sten for hver Langside og 1 væltet Endesten mod N. De fleste af Sidestenene hældende og Dækstenen nedfaldet. Bevokset med Græs og Krat, omgivet af et Gærde. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse i højrest. Højen er stærkt afpløjet, måler ca 0,3x8x4 m. Der er intet stengærde, men marksten på højrest og synlige i pløjelag nær dyssen. Omtrent på midten er et aflangt kammer i N-S'lig retning, med 1 bæresten V (revnet i flere stykker), 2 Ø, 1 S og 1 N, indre mål ca 2 m op over højen. Der er også marksten ved og i kamret. Højen er græsbevokset, i kamret er en stor hyld. Dyssen ligger ret lavt, nær Sandlyng å, (Ø for skov). Omtrent 20 m til alle til Sandlynggård og 75 m til landevej. Ejer:. (Ejer ikke hjemme, talte med ca 10-12 års datter). ** Seværdighedsforklaring ** Stort dyssekammer i højrest, ret lavt i terræn. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links